Rhenen er en by på den frodige grønne sydspids af Utrechtse Heuvelrug. Lær denne historiske by at kende, som har inspireret hundredvis af kunstnere siden guldalderen. Mestre som Rembrandt, Salomon Ruysdael og Aelbert Cuyp kunne godt lide at besøge dette ikke-hollandske miljø. I sin novelle Titans (1915) kalder forfatteren Nescio Rhenen for'verdens centrum\\\'. I løbet af denne gåtur vil du lære Rhenen indgående at kende.
Seværdigheder i centrum
Turen starter ved banegården eller ved parkeringspladserne ved siden af. Gå ned og gå under Rhinbroen. Her går du ind på Cuneralaan. Cunera er den legendariske skytshelgen mod halssygdomme, kvægsygdomme og drukning. Til venstre passerer du Cunera-bakken, med tolv unge linde. Dette var hendes grav i det 4. århundrede e.Kr., hvor der skete mirakuløse ting.
Alt, hvad du vil vide om Cunera van Rhenen, kan findes på VVV og ved siden af i museum Het Rondeel. Begge ligger i skyggen af Cunera-kirken fra det 15. århundrede og dens 84 meter høje tårn. Kirke og tårn kan besøges efter aftale, med guide.
Bagved kirken ligger Koningshof, som minder os om'smutsmygen\\\' Frederik van de Palatinate. Han var konge af Bøhmen i 1619, men blev drevet ud af Prag efter blot en vinter. Frederik byggede et sommerpalads i Rhenen. En smuk bygning, men desværre revet ned i 1815. Du kan stadig se det på stadrhenen.nl.
Koningin Elizabethplantsoen er opkaldt efter hustruen til Frederik van de Palatinate. Elizabeth, med tilnavnet'Pearl of Britain\\\', var datter af den engelske kong James I. På toppen af bymuren fra det 15. århundrede ligger Panorama Mill. Ved møllen har du en flot udsigt ud over byen.
Forbi butikkerne i Molenstraat går du ned til Frederik van de Paltshof. Efter det tyske artilleribombardement i maj 1940 brændte den indre by ned. Kun det gamle posthus (ved siden af Hemaen) og en håndfuld andre bygninger blev stående. Byen blev genopbygget på rekordtid i 1941-\\'42 i stil med Delft Skole. Se: dewegvandeweerbouw.nl.
Rejsende rejste ad denne gamle vej, der forbinder Köln med Zuiderzee. Den danske konge Christian II overnattede her hos sin elskerinde Dyveke i begyndelsen af 1500-tallet. Kroejeren forevigede dette møde i sin kros navn.
På Buitenomme kan du se, at Cunera-kirken ligger på kanten af Rhenen. Det er mærkeligt, for de fleste kirker ligger i centrum. Forskellen her skyldes sandsynligvis Rhinen. Da der endnu ikke var diger, skiftede floden pludselig sit løb mod Rhenen omkring 1200. Vandet skurrede så langs højdedraget i 150 år og slæbte de lavtliggende huse i Rhenen med sig.
Fra bastionen i den nedrevne Bergpoort, en af de tre byporte, har du udsigt over Betuwe. På terrassen til'Het Oude Gemeentehuis\\\' restaurant minder et monument om bombardementet i maj 1940. Med teksten: Selvom byen er ødelagt og ikke vil dø af det, vil den opstå med større pragt fra aske og fryse stof. (fra:'Gijsbrecht van Aemstel\\\' )
Grøn natur uden for byen
Viadukten over'Spoorgat\\\' nær Rhenen spiller en rolle i novellen'Titaantjes\\\' af Nescio (pseudonym for JHF Grönloh). Han fortæller forfatteren, hvordan han ved at stå på denne viadukt indser, at smukke Rhenen,'verdens centrum\\\', betyder meget for ham og hans venner. Et kvart århundrede senere, under slaget ved Grebbeberg, kæmpede kaptajn Gelderman og de sidste hollandske forsvarere deres tabte kamp ved denne viadukt. grebbeberg.nl/app/
Du forlader den beboede verden her og følger et par kilometers skovbryn. Undervejs kan du nyde udsigten over Gelderse-dalen til bakkerne i Veluwe. Du passerer gamle fældere (pode), som bønder byggede for at forhindre deres afgrøder i at skylle ned ad skråningen.
Ved de tre tykke bøge på Heimersteinselaan kan du dreje til højre. Efter hundrede meter er der et stykke rekonstrueret rende til venstre. I maj 1940 lå'stoplinjen\\\' her, bagsiden af tre kilometer forsvarslinjer. På dette sted måtte tyskerne for enhver pris \\'stoppes\\\'.
Du ankommer til militærkirkegården og nationalmonumentet på Grebbebjerget. Mere end 850 soldater er begravet her, 420 blev dræbt i slaget ved Grebbeberg. Den årlige nationale militære mindehøjtidelighed for de døde afholdes ved monumentet den 4. maj. Der er et informationscenter for Krigsgravefonden.
Kryds den travle provinsvej her og følg den smukke bøgeallé. Her i Grebbebergs skov er du gæst i de små og store pattedyrs verden. Rådyr, besætninger af Konik-heste og Galloway-kvæg. Her bor også ugler, musvåger, flagermus og den sjældne stenmater.
Den største og ældste Walburg i vores land ligger på Heimenberg. Det var der allerede i 700, da frankere og frisere kæmpede mod hinanden her. Uanset hvem der byggede det, med deres primitive værktøjer gjorde de et kæmpe stykke arbejde. Der er nu et jordfort på 5 hektar, hvilket svarer til 10 fodboldbaner. Der vides endnu intet om bygherrer og beboere.
Kongens Bord i Rhenen
Ved siden af ruinerne af skovfogedens hus fra 1840 ligger en bakke med fire lindetræer: Kongens Bord. Her hvilede Frederik af Pfalz og Elisabeth Stuart fra jagten. Ligesom os så de ud over flodland fra 52 meters højde. I dag, ved foden af bjerget, ligger naturreservatet De Blauwe Kamer, yngleplads for skestorke, skarver og omkring 60 andre fuglearter. Den store fiskeørn kommer også på besøg.
Via en ståltrappe går du ned fra Koningstafel til Cuneralaan, en ikke-asfalteret sti langs Bisschop Davidgrift. I krigstider strømmede Rhinvandet gennem denne kanal ind i Gelderse Vallei. En vandlinje (Grebbelinjen) skulle stoppe den nærgående fjende. På den anden side af kanalen kan man se de grønne volde af bastioner. Disse forsvar skulle forhindre fjenden i at nå broen over Grebbesluis.
Foran dig ligger Rhinbroen. Før maj 1940 var dette en jernbanebro. Under Anden Verdenskrig blev det ødelagt to gange: i 1940 af den hollandske hær, i 1944 af britiske bombefly. Først i 1957 blev der bygget en ny vejbro. Det var under den kolde krig. Derfor er der sparet plads i søjlen med niveaumåleren til en sprængladning.