Rundvisning Veluwezoom Landal Coldenhove, Velp, Loenen

KP 73 Dårlige Skove
'Onzalige Bossen\\\' stimulerer din fantasi om en stor vild skov, hvor motorvejsrøvere gemmer sig. Det er til dels rigtigt, det er et af de ældste skovområder i Veluwe, hvor egetræer førhen selektivt blev fældet til bekvemmelighedstræ eller til garverierne. En anden forklaring på navnet, som er mere almindeligt, er, at'onzalig\\\' eller'on-saelig\\\' er en korruption af shabby. At den dårlige jord kun ville være egnet til skovbrug og ikke til landbrug.
Du finder disse skove på venstre side af cykelstien.
?

Kp 66 Rozendaalsche Veld (indtil Kp17)
Rozendaalsche Veld (også skrevet som Rozendaalse Veld) er et hedeområde på Veluwe i kommunen Rozendaal nær Velp.
Det er en ret stor og højtliggende hede med ret meget relief og ret store højdeforskelle. Signaal Imbosch, det højeste punkt på Veluwe (110 meter), ligger nær Rozendaal-sandet. Disse gør området meget attraktivt for rekreation. Alt i alt måler arealet 542 ha. Mod øst og nord er den så tæt forbundet med Veluwezoom National Park, at den danner et landskab med Rheder- og Worthrhederheide, den centrale hede i denne nationalpark. Mod vest forbindes det med Rozendaalse Bos.
Rozendaalse Zand ligger i sydvest. Denne mellemstore sandflugt er/vil blive fjernet for ca. 17 hektar skov fra 2009 for at lade sandet aktivt drive igen.
Et andet navn for området er Velperhei. Det plejede at blive administreret af'arvingerne fra landsbyen Velp\\\', en gammel markedsorganisation, der stadig eksisterer og har rettigheder og en vis indflydelse på beslutninger vedrørende forvaltningen af området. Den 5. februar 1920 blev området under strenge betingelser overdraget til Rheden kommune af'arvingerne af landsbyen Velp\\\'. Til minde herom står der stadig et mindesmærke på Pinkenbergseweg i Rozendaal i form af en stenbænk, præcis på det sted, hvor der dengang blev bygget en rigtig kælkebakke.
Siden 1949 har Rozendaal-marken været et fremtrædende punkt med et brandtårn, der indtil omkring 1978 blev brugt af brandvæsenet (\\'Veluwse Bosbrandweer Comité\\\') til at opdage skov- og hedebrande. Det blev restaureret i 1989 på initiativ af en fond oprettet specielt til dette formål.
Kp 17
Stop 1: Tysk landsby - Teerose II
Ved første øjekast er de mærkelige trapezformede strukturer. Hvad laver de betonklodser i skoven? Som tidligere under vandringen kan man finde spor fra krigen her. For at udvide Teerose I's kapacitet blev Teerose II bygget nær det højeste punkt på Veluwe'Signaal Imbosch\\\' (109m over NAP). Stillingen var en nøjagtig kopi af Terlets. Der var fem tårne og identiske udhuse inklusive en evalueringsbygning og beboelseskaserne. Dette sted kaldes stadig'Tysk landsby\\\'. De betonrester, du ser her, dannede fundamentet for et af tårnene.Udover deres arbejde for radiovagtstationen fordrev de tyske beboere tiden ved at bygge en indgangsport og møbler med træstammer fra skoven. Der var endda en anlagt have med buske og blomsterbede. Kunstner Eugène Terwindt lavede et kunstværk til dette sted med teksten'En person kan ikke synke lavere\\\'. Spejlbilledet af dette kunstværk findes i flodsletterne ved Dieren på Rheden kommunes laveste punkt:'En person kan ikke stige højere\\\'.
Stop 2: Ildtårn
Dette 34 m høje brandtårn blev brugt fra 1949 til 1978 til at signalere brand på heden eller i skoven. En brandmand kunne alarmere det lokale brandvæsen via en telefonledning, der var udlagt. Alarm! Brand! Tårnet blev overflødigt efter ankomsten af rekognosceringsfly. De fleste brandtårne er forsvundet fra Veluwe. Men Fonden Rozendaalse Veld Brandtoren reddede dette eksemplar fra nedrivning og fik det restaureret. Du kan klatre op i brandtårnet indtil det første sving. På klare dage rækker udsigten mod vest til Ede; i nord dukker Deventer op i horisonten.
Fortsat rute:
Rheder- og Worth-Rhederheide
Ruten går rundt om Rheder- og Worth-Rhederheide. Du kan se det her til højre. Det er en rasteplads, der ikke er tilgængelig for mennesker, så dyrene kan leve uforstyrret. Lidt længere fremme støder du på en bænk, hvorfra du har et godt overblik over hele området. Her i den vestlige del af ruten kan man nogle gange høre ringetonen i en østenvind.
?
KP 32 Hessengat
Hessengat ligger ved vejkryds 32. Vejene nær Terlet var transportruter for international transport. Hessengat - en vandhvirvel i nærheden - antyder, at hestene fra'Hessenwagen\\\' fra Tyskland kunne drikke vand her. Lasten af disse vogne omfattede de berømte røgede westfalske skinker, som også var populære i Holland.
?
?
KP 28
Stop 1: Kop Vrijenbergerspreng
Du cykler nu gennem naturreservatet Hoeve Delle. På venstre side af stien vil du se et af de to hoveder af Vrijenbergerspreng nedenfor. Begyndelsen, kilden til sprengningen, kaldes sprengkop. De fleste sprengen fodres af et antal affjedrede hoveder.
Sprengen er vandløb gravet af mennesker, der hovedsageligt forekommer på Veluwes sidemoræne. Vandet begynder at strømme på det sted, hvor grundvandet tappes, dryssehovedet. De ældste kilder i Veluwe dateres tilbage til det 16. århundrede og blev hovedsageligt brugt til at drive vandmøller, fremstille papir, male korn og vaskerier.
Den rektangulære form af denne spren er karakteristisk for spren, der blev bygget i det nittende århundrede for at forsyne Apeldoorns-kanalen med tilstrækkeligt vand. Tilstrækkelig vand betød, at skibsfarten var mulig på kanalen. Den håndgravede kanal spreng blev bygget i 1869 af Rijkswaterstaat.
Vidste du, at den nedbør, der falder på Veluwe, nogle gange tager hundreder af år at nå sprengkop? Regnvandet filtreres under jorden og lagres i forskellige lag af jorden.
Til højre ser du en græssende eng, hvor du har mulighed for at spotte dyrelivet om aftenen ved solnedgang. Tag et godt kig omkring dig på ruten gennem skoven, du vil sikkert opdage spor af vildsvin. Om sommeren nyder de fuldt ud blåbærene, der vokser i skoven og langs åen.
Stop 2: Æresmark Loenen
Hollandske krigsofre er begravet ved Ereveld Loenen. Mænd, kvinder og børn. Civile og militært personel dræbt forskellige steder og under forskellige omstændigheder siden 9. maj 1940.
Den 18. oktober 1949 åbnede HKH Prinsesse Wilhelmina kirkegården, hvor næsten 4000 hollændere nu er begravet. Genbegravelser finder stadig sted her med jævne mellemrum. Åbningstider: dagligt fra 9.00 til 17.00.
Kapel og monument
Dette kapel indeholder en egetræshelligdom med 42 erindringsbøger, der indeholder navnene på cirka 130.000 hollandske krigsofre. Der vendes en side hver dag. Til venstre for kapellet ses monumentet'Den faldende mand\\\' af billedhuggeren Cor van Kralingen. En kransnedlæggelse finder sted hvert år den 4. maj.
Stop 3: Lille vandfald
Du kan høre det brusende vand i Kleine-vandfaldet. Dette vandfald har et fald på 6 meter. Cirka 1,5 km længere nedstrøms ankommer du til det imponerende Store Vandfald: en populær legeplads for børn i varmt sommervejr.
Vidste du, at temperaturen på vandet i sprengen forbliver omkring 8-10 °C hele året rundt?
Fra sprenghovedet til mundingen af Apeldoorns-kanalen har Vrijenbergerspreng et fald på mere end 20 meter over en længde på cirka 6 km. Stendæmninger og vandfald er anlagt i åen for at forhindre, at de store højdeforskelle fører til for meget erosion og dermed for meget sand i at skylle ind i kanalen. Disse bryder vandets strømningshastighed.
Stop 4: Store vandfald
Du når nu det højeste vandfald i Holland. Vandet her laver et fald på mere end 15 meter! Med det sprøjtende og sprøjtende vand er dette et vidunderligt sted at køle ned på en varm sommerdag.
Længere fremme kan man se vandet blive mere og mere rødt. Misfarvningen skyldes jernforbindelser i grundvandet. Så snart de reagerer med ilten i vandet, dannes nye jernforbindelser, der giver vandet denne røde farve som et rødt bundfald.
I den sidste del af sprengningen bliver vegetationen rigere: bregner, gulblomstrende lakrids, hvid bjørneklos hvide bjørneklo, ægte baldrian og bjergaskens orange bær.
?
KP 51
Stop 1: Veluwse Stoomtrein Maatschappij
Jernbanelinjen, hvor du nu er, forbinder Apeldoorn med Dieren. Den 32 km lange rute blev åbnet i 1879, og passagertransporten sluttede i 1947. I dag bruges strækningen som turistattraktion. Veluwse Stoomtrein Maatschappij (VSM) opretholder togforbindelser på denne gamle jernbanestrækning. Gammeldags togsæt, trukket af damplokomotiver, transporterer hovedsageligt turister. Mellem Apeldoorn og Dieren standser toget ved fem stationer, herunder Loenen.
Til dels på grund af ankomsten af jernbanetrafikken blev Apeldoorns-kanalen aldrig en succes. Apeldoorn-kanalen blev gravet i 1825 efter ordre fra kong Willem I for den økonomiske udvikling af Apeldoorn. Den 52 km lange kanal forbinder IJssel nær Dieren med IJssel nær Hattem og var beregnet til transport af varer ad vandvejen.
Det viste sig hurtigt, at kanalen ikke levede op til fragtskibenes krav, sluse- og broafgifterne dækkede ikke udgifterne til vedligeholdelse og med industriel udvikling blev skibstrafikken overhalet af jernbanetrafikken og senere vejtrafikken. I 1972 blev skibstrafikken på Apeldoorn-kanalen standset.
Stop 2: Monding Vrijenbergerspreng
Du ankommer nu til udmundingen af Vrijenbergerspreng i Apeldoorns-kanalen, et lille kulturhistorisk monument. Med tilhørende sluser, kajer og slusevogterboliger er Apeldoorns Kanal af kulturhistorisk og landskabelig værdi. Det rolige landskab har en høj oplevelsesværdi: varierede bredder med sivkanter, blomstrende planter og træer, der ledsager bredderne, hvorigennem man kan se sollyset skinne smukt på vandet. Attraktivt at nyde på cykel eller fra vandet i en kano eller vandcykel.
Den sydlige del af Apeldoorns-kanalen er af stor botanisk værdi. Her forekommer sjældne plantearter, der er bundet til relativt næringsfattigt og blødt vand. Omkring udmundingen af Vrijenbergerspreng kan man se den smukke vandviol blomstre.
For at reducere udtørringen af Veluwe er der bygget et særligt ladested lidt længere fremme til at transportere vand fra Apeldoorns-kanalen til infiltrationsmoserne i Hoeve Delle naturreservatet. Vitens pumper maksimalt 2 milliarder liter vand op her til drikkevand. Du kan selv se drikkevandsdammene!
Moserne ligger 2 km vest for Kleine Waterval.
?
Denne rute er selvkompileret.