Cykelrute klitter

Schoorls klitter er blandt de bredeste og højeste i landet. Fra Aagtdorp er der 4 kilometer lige gennem klitterne til havet. I nærheden af den reformerte kirke i landsbyen Schoorl rejser sandbakkerne sig stejlt til en højde af 54 meter. Det er den højeste klit i Holland. Under krigen stod her en tysk radarpost. Det er slående, hvor skovklædte klitterne er. Alligevel krævede det en stor indsats at få det så grønt. Indtil langt ind i det nittende århundrede var dette område en komplet sandørken. Det, der ville vokse, blev spist af kaniner. Landsbybeboerne beskyttede sig bedst muligt mod drivsandet ved at opretholde skovrejsningen af den indre klitkant. Men deres marker blev også gentagne gange oversvømmet. Historien fortæller, at der var sådan en storm i klitten, at en hel borg forsvandt under sandet nær Aagtdorp. Ingen ved hvor. Indtil omkring den almindelige tidsalders begyndelse strakte sig et kæmpe klitområde fra Hargen, der strakte sig fra den nuværende kystlinje milevidt ud i havet. Dette gamle, let skrånende klitlandskab var dækket af uspolerede skove, hovedsageligt bestående af birk. Folk boede allerede i disse såkaldte gamle klitter. Skår og en håndmøllesten blev fundet på stranden i Camperduin fra 200 til 300 f.Kr. I Pirola-dalen bag Hargergat fandt man efter at området var blevet udgravet til en dybde på 1 meter over havets overflade, rester af menneskelig bolig og plovfurer. Historikeren Arie Schermer daterede disse fund fra det 11. århundrede. Dette må have været lige før dannelsen af de nye høje klitter. Mens folk blev drevet ud af klitterne af det stigende sand og søgte tilflugt i baglandet, begyndte de at generobre områderne bag klitterne. I mellemtiden blev det samme truende sand en ny indtægtskilde. Det nye klitsand fra nord indeholdt ingen skaller, så det var kalkfattigt, men det var samtidig smukt hvidt og uhørt rent. Sandet blev fjernet fra klitterne med hest og vogn, for hvilket der i 1597 skulle betales en forpagtningsafgift på 30 gylden om året til Hollands stater. Sandet blev hovedsageligt brugt til glasindustrien, selv i England. I Hargen kunne klitten nås via Hondsbossche Zandvaart og i perioden mellem 1685 og 1730 blev Hargergat (\\\'De Hondsbos Zantmennerij\\\') gravet på en sådan måde, at man fra prammen stadig kunne se op kl. de delvis eksisterende monumentale gårde. Da Slaperdijk stod færdig i 1528, blev den nuværende Harrigervaart gravet på østsiden af dette dige. Hondsbossche Zandvaart på den anden side af diget forfaldt og blev til sidst lukket. Sandmineindustrien flyttede til området bagved, Pirola-dalen. Sandet blev fjernet med hest og vogn og i midten af forrige århundrede endda med et lille lokomotiv med lastbiler. Indtil 1960'erne blev sandet endelig transporteret med lastbiler til kalksandstensfabrikken i Schoorldam. Det kalkfattige sand i Schoorlse klitterne har længe været kendt for sin gode kvalitet. Privilegiet at grave sand blev givet i en fjern fortid af Brederos herrer. Senere, som nævnt ovenfor, overtog Hollands stater den rolle. Cement fra Schoorls sand blev også brugt til opførelsen af de 42 forter i Amsterdams forsvarslinje, som fandt sted mellem 1880 og 1914. Der blev også udgravet sand på det sted, hvor'Het Zandspoor\\\' nu står. Fra 'de Miljoenen Juffrouw' gik sandet med jernbane til Schoorldam. Der blev det lastet på skibe og brugt til at udfylde Rokin i Amsterdam.