Kærlighed til vindmøllerne Ammerstol, Nieuw-Lekkerland og Alblasserdam

Når man tænker på Alblasserdam som cyklist, er det næsten uundgåeligt, at man tænker på vindmøller. Det store tørveområde gennemskæres af grøfter, kanaler og to små floder: Alblas og Giessen. Området henter især sin karakteristiske, historiske identitet fra de mange vindmøller langs Kinderdijk i Nieuw-Lekkerland. Vindmøllerne er på verdensarvslisten og er ikoniske for området. Alle disse møller sørgede for, at det overskydende vand, som nåede Alblasserwaard, da oversvømmelsen opstod, blev pumpet opad. Det blev derefter udledt i floden gennem sluser. I Anden Verdenskrig skete dette endda uden elektrisk assistance. De nitten vindmøller, som du kan finde omkring Kinderdijk, er: Nederwaard No. 1, Nederwaard nr. 2 (museum), Nederwaard No. 3, Nederwaard nr. 4, Nederwaard nr. 5, Nederwaard nr. 6, Nederwaard nr. 7 og Nederwaard nr. 8. Alle disse møller blev bygget i 1738. Det er smukke, runde stensejl med et skovlhjul af jern, der dræner Nederwaards lave barm. Af møllerne er nummer 8 den eneste mølle, der aldrig har været rejst, og derfor er stængerne på denne jordsejler kortere end de øvriges. Også Overwaard No. 1, Overwaard No. 2, Overwaard No. 3, Overwaard No.4, Overwaard No. 5, Overwaard No. 6, Overwaard No. 7 og Overwaard No. 8 er imponerende at se. Disse møller er også jordsejlere, men har et ottekantet skrog. I nummer 2 var der en ulykke med en gasflaske i 1981, og den mølle brændte ned. Møllen blev genopbygget og officielt sat i drift af Prins Claus i 1985. Møllerne bruges til at dræne Overwaards lave barm, men nogle møller bruges også som boliger. De andre vindmøller omkring Kinderdijk er De Blokker, Hoge Molen og Kleine Molen. Alle tre er jordsejlere, men De Blokker, også kendt som Blokweerse Mølle, er den ulige, fordi det er en vippemølle i stedet for en rund stenmølle eller en ottekant. Vindmøllerne langs Kinderdijk er ikke de eneste vindmøller, du vil støde på på din cykeltur. I nærheden af Streefkerk ligger møllen De Liefde, en tårnmølle fra 1893. Møllen kaldes også'In Love Turning\\\' og bar tidligere navnet'De Hoop\\\'. Det er en ottekantet tårnmølle fra 1893, som har en træunderkonstruktion. De Liefde blev bygget til at erstatte et ottekantet jordsejl, der gik op i flammer og var i drift indtil omkring 1970. Byggeåret for Kleine Molen, også kendt som Kleine Tiendweg Molen, er ukendt. Man ved, at vippen tidligere har været en del af en møllegang med tre nedre og to øverste møller. Det kan konstateres, at møllen under alle omstændigheder er fra før 1751. I 1977/1978 blev møllen restaureret. Møllen er i stand til at male i kredsløb, fordi de to øverste møller, der drænede vandet, blev ødelagt af brand. Omkring 1761 blev Achtkante Molen van Streefkerk bygget. Møllen er lavet af træ og stråtækt. Møllen var i drift indtil 1951 og blev omfattende restaureret i 1970/1971. På denne måde blev den gjort helt klar til slibning igen og i 1972 kunne den køre på fuld fart igen. I dag kører møllen i et kredsløb, fordi vandet ikke længere kan pumpes ud. Du vil ikke kun støde på møller, der stadig er i god stand, men du vil også se mølleruiner. Regt (skrog/rest) og Fundering Sluismolen (skrog/rest) er slående eksempler. Sidstnævnte er resterne af en vippemølle, der brændte fuldstændigt ned i juni 1979. Skaderne var så store, at den aldrig blev repareret, men møllen blev demonteret tidligere (i 1970) og mistede dermed sin funktion. Møllens fundament er bevaret som et nationalt monument. I løbet af den anden del af ruten vil du også støde på en velbevaret møllekorridor med tre vippemøller i Groot-Ammers: Achterlandse Molen, Graaflandse Molen og Gelkenes Molen. Møllerne menes at være bygget omkring 1596 eller endnu tidligere. De tre vindmøller drænede Liesveld-polderen indtil 1965. Den sidste mølle på ruten er Achtkante Mølle. Denne mølle ligger også i Groot-Ammers, men den skiller sig ud blandt de tidligere vippemøller på grund af sin form. Møllen fra 1805 erstatter en vippemølle, der nedbrændte tidligere samme år. Denne mølle drænede også Liesveld-polderen indtil midten af halvfjerdserne af det tyvende århundrede.