Rute gennem Buesichem

1.Hestemarkedet
2. Slukkeren
3.
Heeren Lodge
4.
Den Beijerd
5.
Elskeshof
6.
TB linje
Prøv at forestille dig, at der for præcis 100 år siden (Smalriemseweg var en grusvej med gårde) kørte en dampsporvogn mellem Tiel, Buren og Culemborg. Måske var TBC-linjen den kortest fungerende damplinje. I 1918 blev den indstillet på grund af driftsunderskud, til 11 år og 3 måneders tjeneste. Selve dampsporvognen står efter sigende stadig i Hellevoetssluis og kører stadig i ring om sommeren.
Ruten var som følger: Startende fra Stationsplein i Culemborg gik linjen via Dreven, Hondsteeg, Weidsteeg og Weithusen langs Delsteeg via Smalriemseweg til markedet i Beusichem og via Beneden Molenweg til pladsen i Zoelmond.
Stop i Beusichem var: De Pannenbuurt,'t Veer, Hotel De Zwaan og i Zoelmond: De Molen, De Doornenboom, Café The Children Van Dijk, Kirken. I Beusichem var der en læsse- og losseplatform på grunden af Beneden Molenweg 2 og 4. Et venteværelse for sporvognspassagerer var placeret i kroen De Doornboom.
Hvis man går endnu længere tilbage i tiden, var anlæggelsen af grusveje for denne region allerede en vigtig forbedring af tilgængeligheden på grund af postvognens omhu.
* Smalriemseweg og TBC linje
Opkaldt efter huset Smalriem, som tidligere (i hvert fald i 1790) lå i krydset Smalriemseweg-Weidsteeg (nu Culemborg kommune). På det tidspunkt hed vejen stadig Oude Asscheweg (slutningen af det 18. århundrede Oude Essenweg eller Zandpad). Den del af Smalriemseweg, der nu ligger i Culemborg kommune, hedder nu Oudaseweg. Smal betyder lille, lille, og et bælte var en smal stribe tørvejord.
7.
Dijkhuis
Oversvømmelser har længe været en reel trussel mod Beusichem, hvoraf den sidste var en stor trussel i 1995. Den fra 1809 er måske den mest kendte, hvor 18 mennesker blev dræbt, og som mindestenen i kirkefacaden på Markt henviser til. Hvis man ser godt efter, kan man stadig se historien i flodsletten. For eksempel er på diget
Dijkhuis (Lekdijk West 1) med et lager til trillebøre, skovle, hakker, planker, tasker og stormlanterner. Indtil 1987 sad digeformanden, bestyrelsen over diget, her indtil 1987 med digefogeden som formand. Normalt boede der en familie, som skulle holde huset i god stand og føre tilsyn med lageret i huset. Hvis bestyrelsen ville mødes, skulle familien forberede mødelokalet.
Tæt på digehuset oplagres altid sand til dette formål. Der var også som regel en stor bunke bøsser. I tider med fare gik digevagtens mænd over diget for at se, om der skulle placeres sandsække et sted. Diget blev vedligeholdt af alle ejere af grunden/husene på diget. Hvis diget skulle bevogtes, kunne alle mandlige indbyggere tilkaldes. Alle skulle adlyde'klokkelyden\\\', når klokkerne ringede måtte man op på diget for at holde vagt eller for at udføre forstærknings- eller reparationsarbejder.
8.
Oversvømmelse 1995
Oversvømmelser 1995. Mere info følger. Billeder tilgængelige, interview med Jaap Wildschut, Veerweg 4, som nægtede at evakuere, blev anholdt af politiet og ført væk og alligevel vendt tilbage? Diget blev udvidet og forstærket i 2016/2017, hvilket betyder, at oversvømmelser næppe kan kaldes en risiko for landsbybeboerne. Billeder tilgængelige. Huset Lekdijk Oost 1 måtte rives ned. jeg
9.
flodslette
I 1700-tallet blev det kutyme at lade fagfolk'se\\\' og bevogte diget.
Thijs Verbrughs kro plejede at ligge i Uiterwaard, på Lekdijk West, ved krydset med Veerweg. Her blev der afholdt offentlige auktioner. I 1919 blev gården De Oven solgt (beliggende længere øst i Uiterwaard). Dette var ledsaget af en masse drikke og mad (notaren skulle stille 1% til rådighed af de 10% af salgssummen, som han modtog i bannerpenge, dvs. mad og drikke. Ved et stort udsalg, som f.eks. gården De Oven , det er et ret stort beløb).
10.
Færgehuset
Dette er et slående sted. Her på stedet for Beusichemse-kilden druknede i år 1304 Jan van Renesse, Arend van Benschop, Jan van der Lede og et par andre adelige. De var (i 1296) skyldige i mordet på Floris V, grev af Holland. De var flygtet fra Utrecht og var blevet jaget ind i en skorsten (båd) af deres fjender, som væltede. Jan van Renesse er begravet i kirken i Beusichem. Hans hest blev - ifølge historierne - ofte set i vandet af færgeskippere senere i dårligt vejr på udkig efter sin herre.
Før 1600 var der ingen færger, i hvert fald ingen krøjefærger, der arbejder på strøm. Du blev flyttet over floden med robåd, reeppont (lille fladt køretøj, der blev trukket med et tykt reb) eller sejlfærge. En yurtfærge gør brug af strømmen: et tungt anker er fastgjort i midten af floden. Dette anker er forbundet til flere lukkede robåde med stålkabler. Den sidste båd er forbundet med færgen med tre kabler, i midten, forrest og bagerst på færgen. Med et spil kan de forreste og bageste kabler forkortes eller forlænges, ved at bruge den nuværende'yaw\\\' til at sejle over floden med en svingende bevægelse. Vidste du i øvrigt, at færgen indtil 1795 tilhørte grevskabet Buren? Fra ægteskabet mellem Anna van Buren og Willem van Oranje var det ejet af Nassau'erne. I 1814 blev det statseje. I 1875 blev færgen overført (solgt) til Beusichem kommune.
Færgen blev gennem årene udlejet til mange forskellige personer, blandt andet eksklusive fiskerettigheder på Lek mellem Culemborg og Ravenswaaij. Ikke desto mindre måtte regeringen ofte træde til på grund af de høje vedligeholdelsesomkostninger af især færgeramperne. I 1875 kostede overførsel af en person 0,03 f, en hest 0,10, en okse, æsel eller muldyr 0,05, et får, ged, ged eller gris 0,025. For at sætte det i perspektiv: en arbejder tjente så omkring 7,50 om ugen.
Mindeværdig var februar 1956, hvor Lek var fuldstændig frosset til. Grene angav en sti, over hvilken Lek pålideligt kunne krydses, også med biler.
Efter krigen blev færgen ikke længere forpagtet, men blev en kommunal tjeneste. På stedet for færgeskuret blev der bygget et servicehus til havnefogeden og et par huse til hans assistenter.I 1951 blev det gamle Veerhuis solgt til Nederlandse Jeugdherbergcentrale, der blev etableret et vandrehjem i det. Dette var dog ikke en succes, og efter et par år blev vandrehjemmet lukket og en café-restaurant blev bygget i stedet.
11.
færgen
12.
De Kil, ovne i flodslettet
13.
Målestok
For længe siden (i 1770 er det allerede nævnt) var der endnu et digehus, på den anden side af vejen, bag huset (tidligere bageri Kievit). Måleren på den anden side af diget tilhørte digehuset. Det er en speciel måler, et nationalt monument. Under digeforstærkningen 2016/2017, hvor diget blev en del bredere, blev måleren som helhed flyttet en smule diagonalt over for parkeringspladsen ved Veerhuis langs Veerweg
14.
Gammel standard frugthave
15.
De mange butikker i Oranjestraat
16.
Stigtenbleij
Bygningen, der står her nu, er fra 1865, men århundreder før det var der en Stichtenbley på hjørnet af baggaden og Oranjestraat, nu et stort dobbelthus. Der er allerede en omtale fra 1689. Også kaldet Sticht ten Bley. Der er to mulige forklaringer på navnet. En blye var en sumpet mudder. At opbygge betyder at gøre fast. Stichtenbleije ville derfor være et sumpet stykke jord, der blev grundlagt, forstærket, ved at hæve det. En anden forklaring er, at et fundament betød en bygning, et kloster eller en region. Stichtenblye: en sticht, bygning, nær et sumpet stykke jord. I 1865 blev det stykke jord (agerjord), der stadig var ubebygget på det tidspunkt, solgt til Hendrik Knobbout. Samme år lod han den nuværende Stichtenbley bygge, og to år senere en stor lade,'bakhuis\\\'. I 1904 blev der bygget yderligere 2 lader bagved. I 1917 er der en deling af godset, alle Knobbouternes besiddelser blev delt. Knobbouten, som Stichtenbley fik, solgte den i 1917 til Matthijs Heuff fra Erichem. Han døde i 1950, svigersønnen Joh. van Zanten overtog gården og drev landbrug der indtil 1978. I 1809 var der en stor oversvømmelse i Beusichem, 18 mennesker druknede og 37 huse blev ødelagt. I de dage boede en Deys-familie i Stichtenbley (den gamle placering stadig). Hr. Deijs var rådmand, i dag vil vi sige rådmand. Om aftenen for oversvømmelseskatastrofen skriver han et brev til fogeden i Buren, hvori han beskriver katastrofen og beder om hjælp.
17.
Beatrixboom
18.
Gamle Præstegård
19.
Gamle rådhus (mellem nummer 6 og 10
20.
Wassenberg, skoleleder nummer 6
21.
Kirke og orgel
22.
gentlemen's lodge
23.
Slukkeren
24.
(Heste)markedet