Schoorls klitter er blandt de bredeste og højeste i landet. Fra Aagtdorp er der 4 kilometer lige gennem klitterne til havet. I nærheden af den reformerte kirke i landsbyen Schoorl rejser sandbakkerne sig stejlt til en højde af 54 meter. Det er den højeste klit i Holland. En tysk radarstation stod her under krigen. Det er slående, hvor skovklædte klitterne er. Alligevel krævede det en stor indsats at få det så grønt. Indtil langt ind i det nittende århundrede var dette område en komplet sandørken. Det, der ville vokse, blev spist af kaniner. Landsbybeboerne beskyttede sig mest muligt mod drivsandet ved at opretholde skovrejsningen af den indre klitkant. Men alligevel gik deres marker gentagne gange under vand. Historien fortæller, at det var så varmt i klitten, at et helt slot er forsvundet under sandet ved Aagtdorp. Ingen ved hvor. Indtil omkring epokens begyndelse strakte sig et kæmpe klitområde fra Hargen, der med udgangspunkt i den nuværende kystlinje strakte sig kilometervis ud i havet. Dette gamle, let skrånende klitlandskab var dækket af uberørte skove, hovedsageligt bestående af birk. Folk boede allerede i disse såkaldte gamle klitter. Der er fundet skår og en håndmøllesten på stranden i Camperduin, der dateres fra 200 til 300 f.Kr. I Pirola-dalen bag Hargergat blev der, efter at området var blevet udgravet til 1 meter NAP, fundet rester af menneskelig beboelse og plovfurer. Historikeren Arie Schermer daterede disse fund fra det 11. århundrede. Dette må derfor have været lige før dannelsen af de nye høje klitter. Mens folk blev drevet ud af klitterne af det stigende sand og søgte tilflugt i baglandet, begyndte de at regenerere områderne bag klitterne. I mellemtiden blev det samme truende sand en ny indtægtskilde. Det nye klitsand fra nord indeholdt ikke skaller, så det var kalkfattigt, men det var samtidig smukt hvidt og uhørt rent. Sandet blev fjernet fra klitterne med hest og vogn, for hvilket der i 1597 skulle betales en forpagtningsydelse på f 30 om året til Hollands stater. Sandet blev hovedsageligt brugt til glasindustrien og endda i England. I Hargen kunne klitten nås via Hondsbossche Zandvaart og i perioden mellem 1685 og 1730 blev Hargergat (\\\'De Hondsbos Zantmennerij\\\') gravet på en sådan måde, at man kiggede op fra prammen til den stille. i dag til dels monumentale gårde. Da Slaperdijk stod færdig i 1528, blev den nuværende Harrigervaart gravet på østsiden af dette dige. Hondsbossche Zandvaart på den anden side af diget forfaldt og blev til sidst lukket. Sandmændene flyttede til området bagved, Pirola-dalen. Sandet blev transporteret med hest og vogn og i midten af forrige århundrede endda med et lille lokomotiv med lastbiler. Indtil tresserne af det 19. århundrede blev sandet endelig transporteret med lastbil til kalksandstensfabrikken i Schoorldam. Det kalkfattige sand i Schoorl-klitterne har altid været kendt for sin gode kvalitet. Privilegiet til at udgrave sand blev givet i en fjern fortid af Lords of Bredero. Senere, som nævnt ovenfor, overtog Hollands stater den rolle. Cement fra Schoorl-sand blev også brugt til konstruktionen af de 42 forter i Amsterdams forsvarslinje, som fandt sted mellem 1880 og 1914. Der blev også udgravet sand på det sted, hvor'Het Zandspoor\\\' nu står. Fra'de Miljoenen Juffrouw\\\' gik sandet med jernbane til Schoorldam. Der blev det lastet på skibe og brugt til at dæmpe Rokin i Amsterdam.