cykelrute gennem Deventer og omegn
Deventer, Overijssel, Nederland
Cykelrute: 745660
Udbudt af: Phil, Overijssel
34.4 km
02:01 h
606 kcal
16 m
Beskrivelse
1: Krigsmindebrev
Form og materiale
Krigsmindesmærket i Lettele efter omlægningen i 2013. Kernen består af otte betonfundamentblokke, der kommer fra et nærliggende VI flyvende bombeopsendelsessted fra Anden Verdenskrig. Landsbyens springvand er nu indlemmet i monumentet, som også er forsynet med ståltrådsforskalling med murbrokker
Historie
Plade med navnene på tre canadiske soldater fra Royal Canadian Dragoons, der faldt under befrielsen af Lettel.
Denne plakette blev doneret til Lettele i 1985 af Ian Seymour, veteran og kammerat til Steve Michlosky, en af de faldne. Fru Grada Roesink, der bor i huset, hvor Steve Michlosky midlertidigt blev begravet i haven, modtog plaketten. I det år blev et monument rejst af Local Interest Lettele, med plaketten på.
Monumentet blev fornyet i 2013, og pladen blev sat på det igen.
Alle tre canadiske soldater er begravet på Holten Canadian War Cemetery.
Bemærk: Selvom mindesmærket angiver 9. april 1945 som dødsdato, giver både Canadian Army Archives og de tre gravsten i Holten 8. april 1945 som officiel dato.
2: Bademænd, krigsmindesmærke
Krigsmindesmærket i Bathmen (Deventer kommune) er en muret mindemur med en naturstensplade påsat. Mindestenen er 1 meter 30 høj, 2 meter 15 bred og 31 centimeter dyb.
Historie
Krigsmindesmærket i Bathmen (Deventer kommune) blev rejst til minde om atten medborgere, der døde i Anden Verdenskrig som følge af krigshandlinger.
Mindesmærket minder også om to medborgere, der mistede livet under politiaktionerne i det tidligere Hollandsk Ostindien.
Soldater i tjeneste hos Ned. kunne. efter 1945, civile tab, forfulgte Holland
3: Mindebænk
Til minde om nødhjælpsarbejderne ved evakueringen i 1945
4: Monument på Oxehof-godset
Form og materiale
Monumentet på'De Oxerhof\\\' ejendom nær Oxe (Deventer kommune) er en bronzestatue af to stående kvindefigurer, placeret på en piedestal. Den bagerste kvinde lægger opmuntrende hænderne på den forreste kvindefigurs hængende skuldre. Bag statuen er en mindevæg i beton med bronzebogstaver. Mindesmærket er placeret i et blomsterbed. Statuen er 1 meter 40 høj.
Historien
Monumentet på'De Oxerhof\\\' godset nær Oxe (Deventer kommune) blev rejst til minde om ti modstandsfolk, der blev dræbt her den 8. april 1945 af medlemmer af SD og SS. I den sidste fase af Anden Verdenskrig brugte besættelsesmagten godset som fængsel. Da canadierne nærmede sig, blev det besluttet fra Deventer at skyde de ti tilfangetagne modstandsmedlemmer.
Blandt dem var tre jødiske medborgere, deres navne er:
Jacob Ehrenreich, Hein Joseph Lindemann og Valk van Spiegel.
Etablering
Oprettelsen af mindesmærket var et initiativ fra School of Philosophy Foundation i Amsterdam.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1990.
5: War Memorial Royal UD
Historie
På initiativ af Willem van Oorschot (Kaptajn Veteraner 2) har vores Mindesten (for de medlemmer, der gik bort under Anden Verdenskrig) gennemgået en metamorfose. Roserne er fjernet og erstattet af et smukt græstæppe, men det er ikke alt.
Sorte, hvide fliser og en rød diagonal er placeret rundt om dette græstæppe, som repræsenterer farverne på UD-skjorten (hvid med rød stribe og sorte bukser). Fredag den 17. august (hvor var det varmt) kom hr. Willem van Oorschot og keeper Josef Hendriks til vores kompleks med mange værktøjer og fliser, og det var et spørgsmål om at male og save fliserne i forskellige farver for at realisere dette. Mindestenen er blevet restaureret til en fremragende stand af begge herrer, hvilket vi takker for. Når du kommer til vores kompleks, kan du selv komme og se dette mindeværdige sted.
Mindestenen er adopteret af Seniorklostret (alle medlemmer af fortjenst- og æresmedlemmer af Det Kongelige UD)
6: Hollandsk gravmonument
Form og materiale
Det hollandske gravmonument i Deventer består af en mindesten af natursten, muret ind i en murstensmur. Foran stenen ligger otte modstandsfolks grave. En identisk gravsten af hvid natursten er placeret ved hver grav.
Historien
Gravmonumentet i Deventer blev rejst til minde om otte modstandsfolk, der døde i kampen mod besættelsesmagten under Anden Verdenskrig.
Navnene på de otte dræbte modstandsmedlemmer er: Corry van Baalen, Jos van Baalen, Zeger baron van Boetzelaer, Derk Jan Bruggeman, Jaap Bennebroek Evertsz, Harry Engels, Jan van Gennep Luhrs og Martinus Woertman.
I besættelsesårene bestod modstandsbevægelsen i Deventer stort set af unge elever fra den tidligere Tropelandbrugsskole. I april 1945 havde otte af dem forskanset sig i et lager med olieprodukter fra Twentol Smeerolie-Industrie med det formål at forsvare en af broerne over Overijssel-kanalen, som ligger på højde med den nuværende nordlige bro over Prins Bernhard. låse. Det blev antaget, at de canadiske tropper ville bruge denne bro til at befri Deventer.
Natten mellem den 9. og 10. april 1945 kom modstandsfolkene i ildkamp med en række tyske soldater nær broen. Dette forårsagede en større brand i Twentol-lageret. To modstandsfolk mistede livet, en formåede at flygte og flygtede, fem blev deporteret den morgen af de tyske soldater. Den eftermiddag, kun en halv time før Deventers befrielse, blev de henrettet på Snippelingen i Deventer. Det viste sig efterfølgende, at de canadiske tropper aldrig havde tænkt sig at invadere Deventer via den pågældende bro over Overijssels-kanalen. De syv modstandsfolk mindes også med'Twentol-monumentet\\\'.
Det ottende medlem af modstandsgruppen, der ligger begravet her, er LHZ (Zeger) baron van Boetzelaer. Van Boetzelaer blev dræbt den 21. december 1944 i en ildkamp med en tysk patrulje.
7: Allied Erehof Diepeveen
Form og materiale
Den allierede Erehof i Diepenveen (Deventer kommune) huser resterne af syv faldne soldater. Hver grav har en identisk gravsten af hvid natursten, med et emblem og et kors i relief.
Historien
Den allierede æresdomstol minder indbyggerne i Diepenveen (Deventer kommune) om syv soldater fra det britiske Commonwealth, som døde i kampen mod besættelsesstyrkerne i og omkring Diepenveen under Anden Verdenskrig.
De syv soldaters navne og dødsdatoer er:
Colin Frazer Blundell (15-02-1944), Raymond Valentine Montigue (15-02-1944), Frederick Harold Falk (31-05-1942), William Howarth Gorton (31-05-1942), Leslie Albert Hazell (15- 2-1944), Jeffrey Eugene Pogonowski (15.02.1944) og Victor Ernest Woolnough (31.05.1942).
Krigsgravefonden
Commonwealths krigsgrave, spredt over hele Holland, er blevet gravet op og administreres af Commonwealth War Graves Commission (CWGC). Der er indgået vedligeholdelsesaftaler med Krigsgravsfonden (OGS) på baggrund af gensidighed. Det betyder, at OGS er ansvarlig for vedligeholdelsen af Commonwealth krigsgrave i Holland og CWGC for de hollandske krigsgrave på CWGC krigskirkegårde i udlandet. OGS udfører arbejdet i tæt samarbejde med den relevante kommune.
8: Deventer, mindetavler i Etty Hillesum Lyceum
Mindegrupper:
Afsløring: 1947
Form og materiale
De tre mindeplader i Etty Hillesum Lyceum i Deventer er lavet af marmor, træ og natursten.
Historie
Tekster
Teksten på den øverste naturstensplade lyder:
'TIL VORES STUDENTER DRÆBT I VERDENSKRIG 1939-1945\\\'.
Teksten på marmorpladen lyder:
'TIL MINDE OM STUDENTERNE I BYGYMNASIET OMKOM I UNDER
ANDEN VERDENSKRIG.\\\'
Nedenfor er navnene på seksten jødiske elever og tidligere elever fra det tidligere kommunale gymnasium, som blev ofre for Anden Verdenskrig.
Den tredje mindeplade af træ bærer navnene på firs studerende og tidligere studerende fra det tidligere Rijks HBS, der døde som følge af krigshandlinger under Anden Verdenskrig.
Lave om
Mindepladen af træ blev afsløret i 1974 i Rijks HBS i Burgerdijkstraat. Mindesmærket blev senere flyttet til sin nuværende placering i det kommunale gymnasiums sal, nu Etty Hillesum Lyceum.
9: Jødisk kirkegård
Historie
Den jødiske kirkegård i Deventer ligger på Diepenveenseweg, ved siden af General Cemetery. Den generelle kirkegård er åben dagligt for visning eller gåture, det er et nationalt monument. Den jødiske afdeling er ikke åben for offentligheden.
Jøder blev først optaget som fuldgyldige borgere i Deventer efter 1796. I det år dekreterede regeringen for Den Bataviske Republik, efterfølgeren til Republikken De Syv Forenede Nederlande, at: "Ingen jøde må udelukkes fra nogen rettigheder eller fordele knyttet til det bataviske borgerlige regt\\\". Dette gav dem også ret til at oprette deres egen kirkegård.
I Deventer blev den første jødiske kirkegård etableret i 1805 på Lange Rij. På grund af pladsmangel blev en anden israelitisk kirkegård bygget i 1870 på Diepenveenseweg. På denne kirkegård, hvor der stadig begraves, er der nu mere end 320 gravsten. Kirkegården ved Lange Rij blev lukket i 1878 for ny begravelse. I 1960 gjorde bysaneringen det ønskeligt at rydde denne kirkegård. Under tilsyn af overrabbinatet blev resterne af 308 begravelser derefter flyttet til en fællesgrav på kirkegården på Diepenveenseweg.
Metalherrehuset blev restaureret i 1995. Der er placeret et mindesmærke i bygningen for de mere end 400 jødiske krigsofre fra Deventer. Dette er en kopi af monumentet, der stod i synagogen på Lange Bisschopstraat og blev overført til Deventer rådhus efter dets lukning. På væggen er en speciel træplade med udskårne hebraiske tekster, der bliver talt, når man går ind eller ud af kirkegården.
Efter at den tilstødende garagebygning blev revet ned i 2005, manglede en solid skillevæg på nordsiden af kirkegården. I 2012 blev der derfor bygget en ny mur for at afspærre kirkegården på Hoge Hondstraat-siden. Samtidig rensede unge fra Østrig, Ukraine og Tyskland gravsten og forbedrede læsbarheden af inskriptionerne.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1993.
10: Deventer, plakette i banegården
Mindesmærkede grupper
Civile ofre
Afsløring
1948
Monument
Pladen på banegården i Deventer er lavet af bronze.
Historie
Pladen på banegården i Deventer blev sat til minde om tre ansatte ved de hollandske jernbaner, som døde i besættelsesårene som følge af krigshandlinger
11: Krigsmindesmærke ved Verzetslaan/Churchillplein
Historie
Modstandsmonumentet minder indbyggerne i Deventer om den hårde kamp mod besætteren og om det offer, som mange modstandsfolk gjorde for et liv i frihed.
12: PAK36 kanon
Historie
Denne tyske pistol af typen PAK-36 er placeret ved Deventer-broen til minde om canadiernes befrielse af Deventer i 1945.
Den tyske PAK-36, som er placeret ved broen i Deventer, har i årevis stået på forpladsen til Boreel-kasernen. Enhedsemblemer påføres flyvebladet (inklusive II Canadian Corps og 2nd Canadian Infantry Division), og der tilføjes tekster, der tyder på, at disse er våbenbragder, der fandt sted langs Normandis rute? er blevet optaget i Holland. Der er spekulationer om pistolens historie. Det kunne bare være, at denne erobrede pistol blev slæbt langs ruten som et trofæ og til sidst blev efterladt i Deventer eller overdraget til de lokale myndigheder. Men det er også muligt, at denne pistol blev fanget i selve Deventer og var udstyret med alle de tilføjelser der.
Sammen med en række kolleger renoverede bidragyderen Wim Rietkerk hele pistolen omkring 1982 og restaurerede personligt mærkaterne og efterlod dem præcis, som de så ud dengang. Selv mekanismen var blevet genoprettet. Desværre er pistolens stand ikke, som den var dengang.
13: Plade i rådhuset
Form og materiale
Pladen i rådhuset i Deventer er lavet af bronze.
Tekst
Teksten på plaketten lyder:
'I VENSKAB
FOR AT MINDE ET HALVT ÅRHUNDREDE
VENSKAB MELLEM
ROYAL WINNIPEG RIFLES
OG
DEVENTERS FOLK
SIDEN DEVENTERS BESKRIVELSE
9. APRIL 1945.\\\'
Historien
Pladen i rådhuset er en hyldest og udtryk for taknemmelighed til det canadiske'Royal Winnipeg Rifle Regiment\\\', der befriede byen Deventer den 9. april 1945.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1995, i anledning af 50-året for befrielsen.
14: Jødisk monument i rådhuset
Form og materiale
'Jødisk monument\\\' i rådhuset i Deventer er en mindeplade i marmor, foran hvilken står en talerstol i marmor. To kobberlanterner er placeret på hver side. På talerstolen ligger en mindebog, hvori de jødiske krigsofre fra kommunen er optaget.
Historie
'Jødisk monument\\\' i rådhuset i Deventer blev rejst til minde om 401 jødiske medborgere, der blev deporteret og dræbt af besættelsesmagten under Anden Verdenskrig.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1948.
Ændringer
Mindesmærket var oprindeligt placeret i den tidligere synagoge i Bischopsstraat i Deventer. Monumentet blev senere overført til det første skriverum i rådhuset ved Grote Kerkhof. I 1993 blev en kopi af mindesmærket placeret på den jødiske kirkegård på Diepenveenseweg.
15: Deventer, modstandsmonument
Mindegrupper: Hollandsk modstandsbevægelse
Monument Modstandsmonumentet i Deventer er en bronzestatue af en stående mandsfigur. Modstandskæmperens holdning taler om utilnærmelighed og styrke. Statuen er placeret på en stensøjle. På kirkemuren bag statuen er en inskription med guldbogstaver.
Historie
Modstandsmonumentet minder indbyggerne i Deventer om den hårde kamp mod besætteren og om det offer, som mange modstandsfolk gjorde for et liv i frihed.
Kort efter befrielsen i 1945 opstod der planer om at rejse et modstandsmonument i Deventer. En indsamling blandt befolkningen indbragte det betydelige beløb på 27.000 gylden for den tid. Monumentet er lavet af Dirk Wolbers og består af en bronzestatue af en modstandsmand på en høj stensokkel. Manden står oprejst med knyttede næver som et symbol på styrke og utilnærmelighed. På piedestalen står der'Resistance 1940 1945\\\'.
Mindesmærket blev afsløret den 3. maj 1953. Indtil 1957 stod monumentet på pladsen foran Lebuinuskirkens tårn. I det år blev den flyttet til kirkens sydlige sideskib.
16: Deventer, Den ventende mor
Mindegrupper:
Civile fra det tidligere Hollandsk Ostindien, Soldater i tjeneste for Ned. kunne. efter 1945
Afsløring:
1999
Monumentet
Monumentet'Den ventende moder\\\' i Deventer er en bronzeskulptur af en knælende kvindeskikkelse, placeret på en granitsokkel med tekst.
Historie
Monumentet'De Wachtende Moeder\\\' i Deventer blev rejst til minde om alle molukanske og hollandske ofre, der døde i perioden 1942-1950 i det tidligere Hollandsk Ostindien.
17: Kornblomst
Form og materiale
'De Korenbloem\\\' monumentet i Deventer er en mindeplade i natursten med en Davidsstjerne, en tredelt lysestage og et anker i relief. Diagonalt under pladen er en lille plakette.
Historien
'De Korenbloem\\\'-monumentet minder indbyggerne i Deventer om dette tidligere kaffehus, der under Anden Verdenskrig blev brugt som samlingssted for jødiske medborgere, der blev deporteret af besættelsesmagten.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1986.
'KORBLOMSTEREN\\\'.
Teksten på plaketten lyder:
'PLA, DER MINDER DE UNGE ZIONISTER
DER FINDE ET MØDEPUNKT I DET TIDLIGERE KAFFEHUS
"KORBLOMMEREN\\\". DETTE KAFFEHUS VAR OGSÅ
MØDESTED FOR JØDISKE BORGERE, SOM UNDER
ANDEN VERDENSKRIG BLEV SAT PÅ TRANSPORT.
KUN EN DEL AF DEM OVERLEVDE KRIGEN.\\\'
Navnene på de jødiske ofre for Stedelijk Gymnasium er:
Izaak Cohen, Rachel Rita Cohen, Froukje Theodora Frank, Esther (Etty) Hillesum, Jacob Hillesum, Arnold Julius Meijerson, Mathilde Prins-van Son, Marcus Felix van Spiegel, Sylvia Meta van Spiegel og Max Zendijk.
18: Det forstyrrede liv
Form og materiale
'Det forstyrrede liv\\\' monument i Deventer er en skrå sten, der er knækket på midten. Et citat fra krigsofferet Etty Hillesums eponyme dagbog er blevet påsat mindesmærket.
Symbolik
Den knuste sten repræsenterer de jødiske krigsofres forstyrrede liv. Mindesmærket er opkaldt efter Etty Hillesums dagbog med titlen The Disturbed Life: Diary of Etty Hillesum, 1941-1943.
Historien
Monumentet'Het Disturbed Leven\\\' i Deventer blev rejst til minde om alle jødiske medborgere, der mistede livet under Anden Verdenskrig som følge af krigshandlinger, herunder Etty Hillesum, der blev henrettet af besættelsesstyrker i Auschwitz den 30. november 1943. blevet bragt til live. Derudover fungerer mindesmærket som en advarsel mod nutidige former for diskrimination.
Etty Hillesum blev født den 15. januar 1914 i Middelburg. I 1932 gik hun for at studere jura og slaviske sprog i Amsterdam. I de år begyndte hun at føre dagbog og var aktiv i den venstre- og antifascistiske bevægelse. I 1942 begyndte Etty at arbejde for det jødiske råds afdeling for kulturelle anliggender. Hun varede to uger, en tid hun i sin dagbog beskrev som'helvede\\\'. I august 1942 blev Etty deporteret til Camp Westerbork. På grund af sit medlemskab af det jødiske råd var hun i besiddelse af et særligt rejsevisum, med hvilket hun rejste mange gange til Amsterdam, hvor hun fortsatte sine sociale aktiviteter. Den 7. september 1943 blev Etty Hillesum sammen med sin familie deporteret til Auschwitz. Den 30. november samme år blev Etty dræbt der.
Hendes dagbog udkom i 1981, i overensstemmelse med Ettys ønsker, under titlen Het forstyrrede liv: Etty Hillesums dagbog, 1941-1943. Dagbogen giver et imponerende syn på livet under Anden Verdenskrig. I 1986 udkom en udgave af den komplette arv efter Etty Hillesum under titlen Etty: arven efter Etty Hillesum 1941-1943. Præcis halvtreds år efter Ettys død blev de originale dagbogshæfter og breve doneret af Etty Hillesum Foundation til det jødiske historiske museum i Amsterdam. Etty Hillesum Centret har siden 1996 ligget i den tidligere Gamle Synagoge på Roggestraat 3 i Deventer, hvor opmærksomheden rettes mod Etty Hillesum og hendes ideer.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1985.
19: Rester af Deventer jernbanebro 1886-1940
Afsløring
Rester af jernbanebroen ved Deventer. Bygget 1886.
Historie
Den enkeltsporede bro, som også var tilgængelig for anden trafik end tog, tjente indtil 1940. Efter den tyske invasion den 10. maj samme år sprængte de hollandske ingeniører jernbanebroen i luften for at bremse de tyske troppers fremrykning.[ 1] Fordi jernbaneforbindelsen var vigtig for tyskerne, byggede de en nødbro, som stod klar den 5. juni 1940. Den nye bro blev forstærket yderligere to gange året efter.
Den 6. april 1945 var det tyskernes tur til at sprænge jernbanebroen, denne gang for at bremse de allierede troppers fremrykning. Efter befrielsen byggede Royal Engineers en ny bailey-bro til jernbanetrafik. Den 1. november 1945 kørte det første tog over den nye bro. Opkaldt Katherine Miller Railway Bridge efter datteren af oberstløjtnant WS Miller, som forestod dens konstruktion, var denne bro ensporet og havde ikke plads til andre trafik end tog.
20: Twentol-monumentet
Form og materiale
'Twentol-monumentet\\\' i Deventer er en mindemur af muret, hvorpå der er sat en mindetavle af røde fliser. Der er en blomsterkasse foran væggen. En anden, sort plakette er blevet placeret på højre forside af væggen.
Historien
'Twentol-monumentet\\\' i Deventer blev rejst til minde om syv modstandsfolk, der blev skudt af besættelsesmagten den 10. april 1945. Mindesmærket er også en hyldest til den tyske soldat Ernst Gräwe, som nægtede at deltage i henrettelsen af modstandsfolkene, og hvis liv fik en voldsom ende her.
Navnene på de syv ofre er: Corry van Baalen, Jos van Baalen, Derk Jan Bruggeman, Jaap Bennebroek Evertsz, Harry Engels, Jan van Gennep Luhrs og Martinus Woertman.
I besættelsesårene bestod modstandsbevægelsen i Deventer i høj grad af unge elever fra den daværende Tropelandbrugsskole. I april 1945 havde otte af dem forskanset sig i et lager med olieprodukter fra Twentol Smeerolie-Industrie med det formål at forsvare en af broerne over Overijssel-kanalen, som er på højde med den nuværende nordlige bro over Prins Bernhard. låse. Det blev antaget, at de canadiske tropper ville bruge denne bro til at befri Deventer.
Natten mellem den 9. og 10. april 1945 kom modstandsfolkene i ildkamp med en række tyske soldater nær broen. Dette forårsagede en større brand i Twentol-lageret. To modstandsfolk mistede livet, en formåede at flygte og flygtede, fem blev deporteret den morgen af de tyske soldater. Den eftermiddag, kun en halv time før Deventers befrielse, blev de henrettet på Snippelingen i Deventer. Det viste sig efterfølgende, at de canadiske tropper aldrig havde tænkt sig at invadere Deventer via den pågældende bro over Overijssels-kanalen.
Der er rejst et gravmonument for de syv faldne modstandsfolk på det sted, hvor de er begravet sammen, på den almindelige kirkegård på Raalterweg i Deventer. Et andet medlem af modstandsgruppen, LHZ (Zeger) baron van Boetzelaer, ligger også begravet her. Van Boetzelaer blev dræbt tidligere, den 21. december 1944, i en ildkamp med en tysk patrulje.
Form og materiale
Krigsmindesmærket i Lettele efter omlægningen i 2013. Kernen består af otte betonfundamentblokke, der kommer fra et nærliggende VI flyvende bombeopsendelsessted fra Anden Verdenskrig. Landsbyens springvand er nu indlemmet i monumentet, som også er forsynet med ståltrådsforskalling med murbrokker
Historie
Plade med navnene på tre canadiske soldater fra Royal Canadian Dragoons, der faldt under befrielsen af Lettel.
Denne plakette blev doneret til Lettele i 1985 af Ian Seymour, veteran og kammerat til Steve Michlosky, en af de faldne. Fru Grada Roesink, der bor i huset, hvor Steve Michlosky midlertidigt blev begravet i haven, modtog plaketten. I det år blev et monument rejst af Local Interest Lettele, med plaketten på.
Monumentet blev fornyet i 2013, og pladen blev sat på det igen.
Alle tre canadiske soldater er begravet på Holten Canadian War Cemetery.
Bemærk: Selvom mindesmærket angiver 9. april 1945 som dødsdato, giver både Canadian Army Archives og de tre gravsten i Holten 8. april 1945 som officiel dato.
2: Bademænd, krigsmindesmærke
Krigsmindesmærket i Bathmen (Deventer kommune) er en muret mindemur med en naturstensplade påsat. Mindestenen er 1 meter 30 høj, 2 meter 15 bred og 31 centimeter dyb.
Historie
Krigsmindesmærket i Bathmen (Deventer kommune) blev rejst til minde om atten medborgere, der døde i Anden Verdenskrig som følge af krigshandlinger.
Mindesmærket minder også om to medborgere, der mistede livet under politiaktionerne i det tidligere Hollandsk Ostindien.
Afslør
Monumentet blev afsløret den 4. maj 1964 af borgmester PW Bazen.
Mindegrupper
Soldater i tjeneste hos Ned. kunne. efter 1945, civile tab, forfulgte Holland
3: Mindebænk
Til minde om nødhjælpsarbejderne ved evakueringen i 1945
4: Monument på Oxehof-godset
Form og materiale
Monumentet på'De Oxerhof\\\' ejendom nær Oxe (Deventer kommune) er en bronzestatue af to stående kvindefigurer, placeret på en piedestal. Den bagerste kvinde lægger opmuntrende hænderne på den forreste kvindefigurs hængende skuldre. Bag statuen er en mindevæg i beton med bronzebogstaver. Mindesmærket er placeret i et blomsterbed. Statuen er 1 meter 40 høj.
Historien
Monumentet på'De Oxerhof\\\' godset nær Oxe (Deventer kommune) blev rejst til minde om ti modstandsfolk, der blev dræbt her den 8. april 1945 af medlemmer af SD og SS. I den sidste fase af Anden Verdenskrig brugte besættelsesmagten godset som fængsel. Da canadierne nærmede sig, blev det besluttet fra Deventer at skyde de ti tilfangetagne modstandsmedlemmer.
Blandt dem var tre jødiske medborgere, deres navne er:
Jacob Ehrenreich, Hein Joseph Lindemann og Valk van Spiegel.
Etablering
Oprettelsen af mindesmærket var et initiativ fra School of Philosophy Foundation i Amsterdam.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1990.
5: War Memorial Royal UD
Historie
På initiativ af Willem van Oorschot (Kaptajn Veteraner 2) har vores Mindesten (for de medlemmer, der gik bort under Anden Verdenskrig) gennemgået en metamorfose. Roserne er fjernet og erstattet af et smukt græstæppe, men det er ikke alt.
Sorte, hvide fliser og en rød diagonal er placeret rundt om dette græstæppe, som repræsenterer farverne på UD-skjorten (hvid med rød stribe og sorte bukser). Fredag den 17. august (hvor var det varmt) kom hr. Willem van Oorschot og keeper Josef Hendriks til vores kompleks med mange værktøjer og fliser, og det var et spørgsmål om at male og save fliserne i forskellige farver for at realisere dette. Mindestenen er blevet restaureret til en fremragende stand af begge herrer, hvilket vi takker for. Når du kommer til vores kompleks, kan du selv komme og se dette mindeværdige sted.
Mindestenen er adopteret af Seniorklostret (alle medlemmer af fortjenst- og æresmedlemmer af Det Kongelige UD)
6: Hollandsk gravmonument
Form og materiale
Det hollandske gravmonument i Deventer består af en mindesten af natursten, muret ind i en murstensmur. Foran stenen ligger otte modstandsfolks grave. En identisk gravsten af hvid natursten er placeret ved hver grav.
Historien
Gravmonumentet i Deventer blev rejst til minde om otte modstandsfolk, der døde i kampen mod besættelsesmagten under Anden Verdenskrig.
Navnene på de otte dræbte modstandsmedlemmer er: Corry van Baalen, Jos van Baalen, Zeger baron van Boetzelaer, Derk Jan Bruggeman, Jaap Bennebroek Evertsz, Harry Engels, Jan van Gennep Luhrs og Martinus Woertman.
I besættelsesårene bestod modstandsbevægelsen i Deventer stort set af unge elever fra den tidligere Tropelandbrugsskole. I april 1945 havde otte af dem forskanset sig i et lager med olieprodukter fra Twentol Smeerolie-Industrie med det formål at forsvare en af broerne over Overijssel-kanalen, som ligger på højde med den nuværende nordlige bro over Prins Bernhard. låse. Det blev antaget, at de canadiske tropper ville bruge denne bro til at befri Deventer.
Natten mellem den 9. og 10. april 1945 kom modstandsfolkene i ildkamp med en række tyske soldater nær broen. Dette forårsagede en større brand i Twentol-lageret. To modstandsfolk mistede livet, en formåede at flygte og flygtede, fem blev deporteret den morgen af de tyske soldater. Den eftermiddag, kun en halv time før Deventers befrielse, blev de henrettet på Snippelingen i Deventer. Det viste sig efterfølgende, at de canadiske tropper aldrig havde tænkt sig at invadere Deventer via den pågældende bro over Overijssels-kanalen. De syv modstandsfolk mindes også med'Twentol-monumentet\\\'.
Det ottende medlem af modstandsgruppen, der ligger begravet her, er LHZ (Zeger) baron van Boetzelaer. Van Boetzelaer blev dræbt den 21. december 1944 i en ildkamp med en tysk patrulje.
7: Allied Erehof Diepeveen
Form og materiale
Den allierede Erehof i Diepenveen (Deventer kommune) huser resterne af syv faldne soldater. Hver grav har en identisk gravsten af hvid natursten, med et emblem og et kors i relief.
Historien
Den allierede æresdomstol minder indbyggerne i Diepenveen (Deventer kommune) om syv soldater fra det britiske Commonwealth, som døde i kampen mod besættelsesstyrkerne i og omkring Diepenveen under Anden Verdenskrig.
De syv soldaters navne og dødsdatoer er:
Colin Frazer Blundell (15-02-1944), Raymond Valentine Montigue (15-02-1944), Frederick Harold Falk (31-05-1942), William Howarth Gorton (31-05-1942), Leslie Albert Hazell (15- 2-1944), Jeffrey Eugene Pogonowski (15.02.1944) og Victor Ernest Woolnough (31.05.1942).
Krigsgravefonden
Commonwealths krigsgrave, spredt over hele Holland, er blevet gravet op og administreres af Commonwealth War Graves Commission (CWGC). Der er indgået vedligeholdelsesaftaler med Krigsgravsfonden (OGS) på baggrund af gensidighed. Det betyder, at OGS er ansvarlig for vedligeholdelsen af Commonwealth krigsgrave i Holland og CWGC for de hollandske krigsgrave på CWGC krigskirkegårde i udlandet. OGS udfører arbejdet i tæt samarbejde med den relevante kommune.
8: Deventer, mindetavler i Etty Hillesum Lyceum
Mindegrupper:
Forfulgte Holland, civile ofre
Afsløring: 1947
Form og materiale
De tre mindeplader i Etty Hillesum Lyceum i Deventer er lavet af marmor, træ og natursten.
Historie
Mindepladerne i Etty Hillesum Lyceum i Deventer minder om de studerende og tidligere elever fra Stedelijk Gymnasium og Rijks HBS, der døde i besættelsesårene som følge af krigshandlinger.
Afsløring
Mindepladen for Rijks HBS-studerende blev afsløret i 1947.
Afsløring
Mindepladen for Rijks HBS-studerende blev afsløret i 1947.
Tekster
Teksten på den øverste naturstensplade lyder:
'TIL VORES STUDENTER DRÆBT I VERDENSKRIG 1939-1945\\\'.
Teksten på marmorpladen lyder:
'TIL MINDE OM STUDENTERNE I BYGYMNASIET OMKOM I UNDER
ANDEN VERDENSKRIG.\\\'
Nedenfor er navnene på seksten jødiske elever og tidligere elever fra det tidligere kommunale gymnasium, som blev ofre for Anden Verdenskrig.
Den tredje mindeplade af træ bærer navnene på firs studerende og tidligere studerende fra det tidligere Rijks HBS, der døde som følge af krigshandlinger under Anden Verdenskrig.
Lave om
Mindepladen af træ blev afsløret i 1974 i Rijks HBS i Burgerdijkstraat. Mindesmærket blev senere flyttet til sin nuværende placering i det kommunale gymnasiums sal, nu Etty Hillesum Lyceum.
9: Jødisk kirkegård
Historie
Den jødiske kirkegård i Deventer ligger på Diepenveenseweg, ved siden af General Cemetery. Den generelle kirkegård er åben dagligt for visning eller gåture, det er et nationalt monument. Den jødiske afdeling er ikke åben for offentligheden.
Jøder blev først optaget som fuldgyldige borgere i Deventer efter 1796. I det år dekreterede regeringen for Den Bataviske Republik, efterfølgeren til Republikken De Syv Forenede Nederlande, at: "Ingen jøde må udelukkes fra nogen rettigheder eller fordele knyttet til det bataviske borgerlige regt\\\". Dette gav dem også ret til at oprette deres egen kirkegård.
I Deventer blev den første jødiske kirkegård etableret i 1805 på Lange Rij. På grund af pladsmangel blev en anden israelitisk kirkegård bygget i 1870 på Diepenveenseweg. På denne kirkegård, hvor der stadig begraves, er der nu mere end 320 gravsten. Kirkegården ved Lange Rij blev lukket i 1878 for ny begravelse. I 1960 gjorde bysaneringen det ønskeligt at rydde denne kirkegård. Under tilsyn af overrabbinatet blev resterne af 308 begravelser derefter flyttet til en fællesgrav på kirkegården på Diepenveenseweg.
Metalherrehuset blev restaureret i 1995. Der er placeret et mindesmærke i bygningen for de mere end 400 jødiske krigsofre fra Deventer. Dette er en kopi af monumentet, der stod i synagogen på Lange Bisschopstraat og blev overført til Deventer rådhus efter dets lukning. På væggen er en speciel træplade med udskårne hebraiske tekster, der bliver talt, når man går ind eller ud af kirkegården.
Efter at den tilstødende garagebygning blev revet ned i 2005, manglede en solid skillevæg på nordsiden af kirkegården. I 2012 blev der derfor bygget en ny mur for at afspærre kirkegården på Hoge Hondstraat-siden. Samtidig rensede unge fra Østrig, Ukraine og Tyskland gravsten og forbedrede læsbarheden af inskriptionerne.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1993.
10: Deventer, plakette i banegården
Mindesmærkede grupper
Civile ofre
Afsløring
1948
Monument
Pladen på banegården i Deventer er lavet af bronze.
Historie
Pladen på banegården i Deventer blev sat til minde om tre ansatte ved de hollandske jernbaner, som døde i besættelsesårene som følge af krigshandlinger
11: Krigsmindesmærke ved Verzetslaan/Churchillplein
Historie
Modstandsmonumentet minder indbyggerne i Deventer om den hårde kamp mod besætteren og om det offer, som mange modstandsfolk gjorde for et liv i frihed.
12: PAK36 kanon
Historie
Denne tyske pistol af typen PAK-36 er placeret ved Deventer-broen til minde om canadiernes befrielse af Deventer i 1945.
Den tyske PAK-36, som er placeret ved broen i Deventer, har i årevis stået på forpladsen til Boreel-kasernen. Enhedsemblemer påføres flyvebladet (inklusive II Canadian Corps og 2nd Canadian Infantry Division), og der tilføjes tekster, der tyder på, at disse er våbenbragder, der fandt sted langs Normandis rute? er blevet optaget i Holland. Der er spekulationer om pistolens historie. Det kunne bare være, at denne erobrede pistol blev slæbt langs ruten som et trofæ og til sidst blev efterladt i Deventer eller overdraget til de lokale myndigheder. Men det er også muligt, at denne pistol blev fanget i selve Deventer og var udstyret med alle de tilføjelser der.
Sammen med en række kolleger renoverede bidragyderen Wim Rietkerk hele pistolen omkring 1982 og restaurerede personligt mærkaterne og efterlod dem præcis, som de så ud dengang. Selv mekanismen var blevet genoprettet. Desværre er pistolens stand ikke, som den var dengang.
13: Plade i rådhuset
Form og materiale
Pladen i rådhuset i Deventer er lavet af bronze.
Tekst
Teksten på plaketten lyder:
'I VENSKAB
FOR AT MINDE ET HALVT ÅRHUNDREDE
VENSKAB MELLEM
ROYAL WINNIPEG RIFLES
OG
DEVENTERS FOLK
SIDEN DEVENTERS BESKRIVELSE
9. APRIL 1945.\\\'
Historien
Pladen i rådhuset er en hyldest og udtryk for taknemmelighed til det canadiske'Royal Winnipeg Rifle Regiment\\\', der befriede byen Deventer den 9. april 1945.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1995, i anledning af 50-året for befrielsen.
14: Jødisk monument i rådhuset
Form og materiale
'Jødisk monument\\\' i rådhuset i Deventer er en mindeplade i marmor, foran hvilken står en talerstol i marmor. To kobberlanterner er placeret på hver side. På talerstolen ligger en mindebog, hvori de jødiske krigsofre fra kommunen er optaget.
Historie
'Jødisk monument\\\' i rådhuset i Deventer blev rejst til minde om 401 jødiske medborgere, der blev deporteret og dræbt af besættelsesmagten under Anden Verdenskrig.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1948.
Ændringer
Mindesmærket var oprindeligt placeret i den tidligere synagoge i Bischopsstraat i Deventer. Monumentet blev senere overført til det første skriverum i rådhuset ved Grote Kerkhof. I 1993 blev en kopi af mindesmærket placeret på den jødiske kirkegård på Diepenveenseweg.
15: Deventer, modstandsmonument
Mindegrupper: Hollandsk modstandsbevægelse
Monument Modstandsmonumentet i Deventer er en bronzestatue af en stående mandsfigur. Modstandskæmperens holdning taler om utilnærmelighed og styrke. Statuen er placeret på en stensøjle. På kirkemuren bag statuen er en inskription med guldbogstaver.
Historie
Modstandsmonumentet minder indbyggerne i Deventer om den hårde kamp mod besætteren og om det offer, som mange modstandsfolk gjorde for et liv i frihed.
Kort efter befrielsen i 1945 opstod der planer om at rejse et modstandsmonument i Deventer. En indsamling blandt befolkningen indbragte det betydelige beløb på 27.000 gylden for den tid. Monumentet er lavet af Dirk Wolbers og består af en bronzestatue af en modstandsmand på en høj stensokkel. Manden står oprejst med knyttede næver som et symbol på styrke og utilnærmelighed. På piedestalen står der'Resistance 1940 1945\\\'.
Mindesmærket blev afsløret den 3. maj 1953. Indtil 1957 stod monumentet på pladsen foran Lebuinuskirkens tårn. I det år blev den flyttet til kirkens sydlige sideskib.
16: Deventer, Den ventende mor
Mindegrupper:
Civile fra det tidligere Hollandsk Ostindien, Soldater i tjeneste for Ned. kunne. efter 1945
Afsløring:
1999
Monumentet
Monumentet'Den ventende moder\\\' i Deventer er en bronzeskulptur af en knælende kvindeskikkelse, placeret på en granitsokkel med tekst.
Historie
Monumentet'De Wachtende Moeder\\\' i Deventer blev rejst til minde om alle molukanske og hollandske ofre, der døde i perioden 1942-1950 i det tidligere Hollandsk Ostindien.
17: Kornblomst
Form og materiale
'De Korenbloem\\\' monumentet i Deventer er en mindeplade i natursten med en Davidsstjerne, en tredelt lysestage og et anker i relief. Diagonalt under pladen er en lille plakette.
Historien
'De Korenbloem\\\'-monumentet minder indbyggerne i Deventer om dette tidligere kaffehus, der under Anden Verdenskrig blev brugt som samlingssted for jødiske medborgere, der blev deporteret af besættelsesmagten.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1986.
'KORBLOMSTEREN\\\'.
Teksten på plaketten lyder:
'PLA, DER MINDER DE UNGE ZIONISTER
DER FINDE ET MØDEPUNKT I DET TIDLIGERE KAFFEHUS
"KORBLOMMEREN\\\". DETTE KAFFEHUS VAR OGSÅ
MØDESTED FOR JØDISKE BORGERE, SOM UNDER
ANDEN VERDENSKRIG BLEV SAT PÅ TRANSPORT.
KUN EN DEL AF DEM OVERLEVDE KRIGEN.\\\'
Navnene på de jødiske ofre for Stedelijk Gymnasium er:
Izaak Cohen, Rachel Rita Cohen, Froukje Theodora Frank, Esther (Etty) Hillesum, Jacob Hillesum, Arnold Julius Meijerson, Mathilde Prins-van Son, Marcus Felix van Spiegel, Sylvia Meta van Spiegel og Max Zendijk.
18: Det forstyrrede liv
Form og materiale
'Det forstyrrede liv\\\' monument i Deventer er en skrå sten, der er knækket på midten. Et citat fra krigsofferet Etty Hillesums eponyme dagbog er blevet påsat mindesmærket.
Symbolik
Den knuste sten repræsenterer de jødiske krigsofres forstyrrede liv. Mindesmærket er opkaldt efter Etty Hillesums dagbog med titlen The Disturbed Life: Diary of Etty Hillesum, 1941-1943.
Historien
Monumentet'Het Disturbed Leven\\\' i Deventer blev rejst til minde om alle jødiske medborgere, der mistede livet under Anden Verdenskrig som følge af krigshandlinger, herunder Etty Hillesum, der blev henrettet af besættelsesstyrker i Auschwitz den 30. november 1943. blevet bragt til live. Derudover fungerer mindesmærket som en advarsel mod nutidige former for diskrimination.
Etty Hillesum blev født den 15. januar 1914 i Middelburg. I 1932 gik hun for at studere jura og slaviske sprog i Amsterdam. I de år begyndte hun at føre dagbog og var aktiv i den venstre- og antifascistiske bevægelse. I 1942 begyndte Etty at arbejde for det jødiske råds afdeling for kulturelle anliggender. Hun varede to uger, en tid hun i sin dagbog beskrev som'helvede\\\'. I august 1942 blev Etty deporteret til Camp Westerbork. På grund af sit medlemskab af det jødiske råd var hun i besiddelse af et særligt rejsevisum, med hvilket hun rejste mange gange til Amsterdam, hvor hun fortsatte sine sociale aktiviteter. Den 7. september 1943 blev Etty Hillesum sammen med sin familie deporteret til Auschwitz. Den 30. november samme år blev Etty dræbt der.
Hendes dagbog udkom i 1981, i overensstemmelse med Ettys ønsker, under titlen Het forstyrrede liv: Etty Hillesums dagbog, 1941-1943. Dagbogen giver et imponerende syn på livet under Anden Verdenskrig. I 1986 udkom en udgave af den komplette arv efter Etty Hillesum under titlen Etty: arven efter Etty Hillesum 1941-1943. Præcis halvtreds år efter Ettys død blev de originale dagbogshæfter og breve doneret af Etty Hillesum Foundation til det jødiske historiske museum i Amsterdam. Etty Hillesum Centret har siden 1996 ligget i den tidligere Gamle Synagoge på Roggestraat 3 i Deventer, hvor opmærksomheden rettes mod Etty Hillesum og hendes ideer.
Afsløring
Monumentet blev afsløret i 1985.
19: Rester af Deventer jernbanebro 1886-1940
Afsløring
Rester af jernbanebroen ved Deventer. Bygget 1886.
Historie
Den enkeltsporede bro, som også var tilgængelig for anden trafik end tog, tjente indtil 1940. Efter den tyske invasion den 10. maj samme år sprængte de hollandske ingeniører jernbanebroen i luften for at bremse de tyske troppers fremrykning.[ 1] Fordi jernbaneforbindelsen var vigtig for tyskerne, byggede de en nødbro, som stod klar den 5. juni 1940. Den nye bro blev forstærket yderligere to gange året efter.
Den 6. april 1945 var det tyskernes tur til at sprænge jernbanebroen, denne gang for at bremse de allierede troppers fremrykning. Efter befrielsen byggede Royal Engineers en ny bailey-bro til jernbanetrafik. Den 1. november 1945 kørte det første tog over den nye bro. Opkaldt Katherine Miller Railway Bridge efter datteren af oberstløjtnant WS Miller, som forestod dens konstruktion, var denne bro ensporet og havde ikke plads til andre trafik end tog.
20: Twentol-monumentet
Form og materiale
'Twentol-monumentet\\\' i Deventer er en mindemur af muret, hvorpå der er sat en mindetavle af røde fliser. Der er en blomsterkasse foran væggen. En anden, sort plakette er blevet placeret på højre forside af væggen.
Historien
'Twentol-monumentet\\\' i Deventer blev rejst til minde om syv modstandsfolk, der blev skudt af besættelsesmagten den 10. april 1945. Mindesmærket er også en hyldest til den tyske soldat Ernst Gräwe, som nægtede at deltage i henrettelsen af modstandsfolkene, og hvis liv fik en voldsom ende her.
Navnene på de syv ofre er: Corry van Baalen, Jos van Baalen, Derk Jan Bruggeman, Jaap Bennebroek Evertsz, Harry Engels, Jan van Gennep Luhrs og Martinus Woertman.
I besættelsesårene bestod modstandsbevægelsen i Deventer i høj grad af unge elever fra den daværende Tropelandbrugsskole. I april 1945 havde otte af dem forskanset sig i et lager med olieprodukter fra Twentol Smeerolie-Industrie med det formål at forsvare en af broerne over Overijssel-kanalen, som er på højde med den nuværende nordlige bro over Prins Bernhard. låse. Det blev antaget, at de canadiske tropper ville bruge denne bro til at befri Deventer.
Natten mellem den 9. og 10. april 1945 kom modstandsfolkene i ildkamp med en række tyske soldater nær broen. Dette forårsagede en større brand i Twentol-lageret. To modstandsfolk mistede livet, en formåede at flygte og flygtede, fem blev deporteret den morgen af de tyske soldater. Den eftermiddag, kun en halv time før Deventers befrielse, blev de henrettet på Snippelingen i Deventer. Det viste sig efterfølgende, at de canadiske tropper aldrig havde tænkt sig at invadere Deventer via den pågældende bro over Overijssels-kanalen.
Der er rejst et gravmonument for de syv faldne modstandsfolk på det sted, hvor de er begravet sammen, på den almindelige kirkegård på Raalterweg i Deventer. Et andet medlem af modstandsgruppen, LHZ (Zeger) baron van Boetzelaer, ligger også begravet her. Van Boetzelaer blev dræbt tidligere, den 21. december 1944, i en ildkamp med en tysk patrulje.
Højdeprofil
Rutevejledning
| # | Beskrivelse | Afstand | |
|---|---|---|---|
| 7434RW, Deventer, Overijssel, Nederland | 0.00 km | ||
| Achter de Hoven, 7419AG, Deventer, Overijssel, Nederland | 34.38 km |
Stednavnsmappe
Anmeldelser
Læs andres erfaringer nedenfor. På denne måde finder du ud af, hvilken karakter ruten har fået, og du kan beslutte, om denne rute er noget for dig. God fornøjelse!
Integrer denne side </>
Se Routiq i ...
