Møller i Ruhrdalen-Uchpanning De Meulenberg

Prins Bernhard Mølle
Prins Bernhard Mølle, der blev genopbygget i 1999, er Waterschei-landsbyens blikfang og stolthed. Det er allerede den 4. mølle på denne side.
Vindmøllen er en åben stolpemølle. Denne melmølle blev næsten fuldstændig ombygget i 1998-\\\'99.
Denne mølle ligger på (hvordan kunne det være anderledes) Meuleberg på Waterschei. Møllen blev fuldstændig ødelagt under den sidste verdenskrig i 1945. Møllen stod på et højt punkt, der fungerede som udsigtstårn. Tidligere møller var brændt helt ned på grund af lynnedslag. Det var altid et stort tab for beboerne i regionen. Der kunne jo ikke males mel dengang. Den nuværende mølle blev festligt åbnet i 1999 efter en komplet ombygning.
Roode Beek og Vlodroppermolen
Forbundethed. Midt i sumpen gav Schansbergen et sikkert tilflugtssted fra tidligere plyndrende tropper. Jordhøjene er omgivet af voldgrave og volde, der ofte var beplantet med skov. I Natur- og Landskabsparken findes stadig rester af middelalderbefæstningen.
Før i tiden var der ikke færre end 14 vandmøller langs Rodebach og Roode Beek, hvor korn og olie blev formalet med vandkraft. Den sidste mølle fungerede indtil 1970. De store træhjul er faldefærdige, men de fleste bygninger står der stadig, ofte brugt som cateringvirksomheder.
For at bruge arealet til landbrug blev sumpområdet drænet med grøfter og vandløbene blev udrettet. Grøfterne er stadig synlige i det nuværende naturreservat. De vil langsomt falme i løbet af de kommende årtier.
Indbyggerne i landsbyerne på begge sider af grænsen har stadig bevaret deres forbindelse med naturen. Med udformningen af Natur- og Landskabsparken giver de igen naturudviklingen en vigtig plads i deres midte. Ved denne rundkørsel (vlodrop-Herkenbosch) ser vi en ikke-fungerende turbinevandmølle på højre side (Tussen de Bruggen 24). Denne ligger i Roode Beek, som her løber ud i Roeren.
Denne kaldes Vlodroppermolen, den blev bygget i 1834 som en korn- og oliemølle. Omkring 1875 blev møllen efter en brand genopført som en melmølle med turbine, der omkring 1884 blev erstattet af en ny lodret turbine.
Git tappemølle
Type: vandmølle, funktion: melmølle. Restaureringer: 1988
Gitstappermolen er en vandmølle bygget i 1377 i Vlodrop, kommune Roerdalen, provinsen Limburg.
Vandmøllen, et nationalt monument, er en såkaldt mellemslagsmølle og ligger på Gitstappermolenweg 3 i Vlodrop. Vandmøllen ligger lige øst for landsbyen Etsberg. Vandmøllen bliver fodret med vand fra Rothenbach. Rothenbach er et vandløb, der danner grænsen mellem Tyskland (Nordrhein-Westfalen) og Holland (Limburg).
Vandhjulet har en diameter på 5,06 m og er 85 cm bredt. Møllen har to par slibesten med en diameter på 140 cm. Møllen er udstyret med en kammekanisme til afslapning (hejsning).
Vandmøllen havde en træbygning indtil 1750, hvor der blev bygget en stenmøllebygning med to skovlhjul, en til formaling af korn og en til at piske olie. Oliemøllen blev fjernet omkring 1918. Møllen blev restaureret i 1988.
Verbeek mølle
St. Odilienberg-møllen er den eneste stenbjergkornmølle øst for Maas.
Det ligger på den sydlige side af landsbyens centrum på Molenweg, ikke langt fra vejen til Montfort. Vindmøllen blev bygget i 1876 på en agerjord beliggende i Bergerveld.
De hvide og sorte møller lå tidligere i Posterholt
Den Hvide Mølle
Witte Molen var en smuk, slank mølle på et højt bjerg med en flugt på 25 m. I 1920'erne knækkede træakselhovedet, og træflugten kollapsede. Møllen var forsynet med en støbejernsaksel, taget fra den ottekantede tårnmølle, Teurlingsmolen, på Rosmolenplein i Tilburg, som blev demonteret i 1926.
Den Sorte Mølle
Denne mølle var en udvendig portør, bygget i 1857. I 1867 brændte møllen ned, og Van Apperen solgte ejendommen til Jan Verbeek, som fik møllen ombygget og tog den i brug et år senere.
Natten mellem 24. og 25. januar 1945 blev begge møller over møllebjerget sprængt i luften af tyskerne og forsvandt fra landskabet for altid.