Drenthe fårefolde og sandlandsbyer

Askelandsbyer og gårde med stråtag I de gamle drentske sandlandsbyer som Odoorn Exloo og Valthe kan man stadig se alskens elementer fra de gamle landbrugsbebyggelser, der opstod her i middelalderen. Flere steder har man endda en rigtig fårefold midt i landsbyen, hvorfra den traditionelle Drenthe-besætning hver dag drager af sted til heden. De første bebyggelser opstod i middelalderen på de tørre, højere sandede jorder i det centrale Drenthe, mens de omkringliggende sumpede. tørveområder forblev ubeboede i århundreder. Disse sandlandsbyer havde alle den samme struktur, hvoraf meget stadig er synlig i vore dages steder. Et eller flere asketræer lå centralt. Det var fællesmarker, hvor bønder hovedsageligt dyrkede korn. Omkring den var der flere store trægårde, der oprindelig var dækket med halm. Helt i udkanten af landsbyen lå landsbygrønt en mark med græs og store egetræer, hvis træ kunne bruges til en ny gård eller for eksempel en fårefold. Efter at et træ var fældet, blev der straks plantet et nyt Fordi det var meget vanskeligt at drive landbrug på de tørre sandede jorder, holdt landmændene hovedsageligt køer og får. Køerne græssede på lavere arealer omkring et vandløb og fårene på heden. Dyrene gav ikke kun bønderne uld, mælk og kød, men også frugtbar gødning. Fårebesætningerne vendte tilbage til fårefolden om aftenen og dagen efter samlede bønderne den efterladte afføring og spredte den ud over markerne på asken. de blev mere frugtbare. På den måde fik fårene en nøglerolle i den landbrugsmæssige udvikling af Drenthes sandlandsbyer. I dag har forskellige steder stadig deres egne fåreflokke, nogle gange med en fårefold midt i landsbyen, såsom i turiststederne Exloo og Orvelte. I sommermånederne tager en af hyrderne hver dag dyrene med til hedearealerne, hvor de holder landskabet åbent ved blot at græsse. Der er to officielle Drenthe-fåreracer, det noget større Schoonebeeker-hedefår som har en lang pels i forskellige farver med en behåret struktur og det meget slanke Drenthe Heide-får med uldhale og normalt gråhvid pels. Vædderne har farligt udseende store snoede horn. Denne race har eksisteret her siden 4000 år f.Kr., hvilket gør den til den ældste fårerace på fastlandet i Vesteuropa. Formålet med besætningerne har ændret sig betydeligt. Det handler nu primært om at vedligeholde racerne og forvalte naturreservater. Desuden har de besætninger, der afgræsses af hyrder, stor kulturhistorisk værdi. At holde fåreflokke i Drenthe er endda en del af Hollands immaterielle kulturarv. På denne rute cykler du gennem flere gamle sandlandsbyer, besøger to aktive fårefolde, og hvis du er heldig, så se fritlevende får i naturreservaterne undervejs, og oplev Drenthes urnatur Tip: hvis du vil se endnu mere gamle stråtækte gårde og fårefolde, cykl derefter fra vejkryds 59 i De Kiel, tag en afstikker til Ellert og Brammert Frilandsmuseum ved Tramstraat 73 i Schoonoord. Du vil finde en kopi af en gammel tørvhytte og stråtækte gamle bondehuse. Der er også en lille gammel fårefold, der bruges af rådyr. I det midterste område er der en større fårefold med en lille flok, der ikke er tilgængelig. Denne Premium-cykelrute er sammensat af vores redaktør Wieger Favier.