Syd Beveland med Kapelle, Wemeldinge og Yerseke

Et dejligt, stemningsfuldt landskab fyldt med snoede åer med bølgende bredder og smukke rørbede. I det sumpede, landlige område cykler du forbi karakteristiske gårde og gennem marker og frugtplantager. Der er altså ingen vild natur i Zuid-Beveland, men pænt anlagte poldere med pæn agerjord, der bruges til landbrug og frugtavl. På halvøen mellem Øst- og Vestschelde er kampen mod det stigende vand vundet og den frugtbare jord dyrkes taknemmeligt. I det tredje og fjerde århundrede eksisterede denne del af Zeeland endnu ikke, og området stod under vand, men fra middelalderen og fremefter blev området gradvist generobret, og befolkningen, der bor der, kan leve af landbrug og fiskeri. I 1530 under St. Felix-floden og i 1570 under Allehelgensfloden genvandt vandet en stor del af landet, men den mest berømte oversvømmelse i hollandsk historie er utvivlsomt Syndfloden i 1953. Denne oversvømmede den østlige del af Zuid-Beveland. Halvøen har haft stor gavn af opførelsen af Deltaværket, som gjorde det centrale Zeeland mere tilgængeligt for resten af Holland. Fra parkeringspladsen, hvor du kan parkere din bil gratis, cykler du forbi smukke møller. Du støder på den første efter tyve kilometer: De Hoop-møllen ligger i Wemeldinge. De Hoop kornmølle blev bygget i 1866 af en møllerlærling, som arbejdede på forgængeren til den anden mølle i landsbyen (Aeolus). Møllen var i drift indtil 1968. Så blev der lagt planer om at omdanne møllen til bolig, men også disse planer blev skrinlagt. I dag maler den hvide runde stenmølle med to par møllesten stadig korn på frivillig basis. Den tidligere nævnte Aeolus er en korn- og skrogmølle, der blev bygget i 1869. Denne tårnmølle var svaret på byggeriet af De Hoop og er, for at overgå denne mølle, højere og større end den mølle. Møllen har tre par møllesten og en skrællesten. Stængerne er de ældste stænger, der stadig er i brug i Holland og stammer fra 1871. Møllen er opkaldt efter en græsk vindgud og det er derfor ikke svært at gætte på, at møllen har fået sin kraft til at dreje og male fra dette grundstof. I dag bliver Aeolus stadig lejlighedsvis sat i drift af en frivillig møller. Den tredje og sidste mølle, du kan se under din cykeltur, er Oude Molen i Kruiningen. Denne majsmølle blev bygget i 1801 og fortsatte med at male majs med vindkraft indtil 1953. I anden halvdel af det tyvende århundrede blev møllen gennemgribende restaureret to gange, efter at kommunen i 1959 købte møllen. I 2001 blev hele møllen flyttet lidt, så den bedre kunne fange vinden igen. En frivillig møller driver jævnligt møllen, som er udstyret med to par møllesten.