Bossche Walk downtown Uilenburg

Vandrerutebeskrivelse af centrum af Uilenburg - Vughterstraat
1-Afgangssted er Visstraat ved Lepelstraat.

2-Gå mod Hooge Steenweg ved Kruisstraat drej til højre.
Hvordan fik Cross Street sit navn? Intet kan siges om dette med sikkerhed. Vi formoder, at krydset ved Korenbrugstraat og Eerste Korenstraatje gav anledning til dette navn. Det kan også siges, at delen mellem Korenbrugstraat og Vistraat tidligere hed Korte Kruisstraat.

3-Enden af Kruisstraat hold til venstre ind i Snellestraat.
Oprindeligt havde Snellestraat intet navn, i hvert fald ikke officielt. Hun stod bag Minderbroederskloosteret og derfor døbte beboerne i Den Bosch hende'Achter de Brueren\\\'. Efter at klostret var blevet revet ned, blev'Het Awesomer\\\' bygget på stedet, som var et militærfængsel. Det optog en stor del af gaden. Derfor blev denne del, der løb fra den senere Minderbroedersstraat til Diest, kaldt'Het Awesomer\\\'. Fra Minderbroedersstraat til Vughterstraat var navnet'De Koffermekersstraat\\\' i 1611. Navnet Snellestraat opstod først i 2. halvdel af 1600-tallet og skyldes et hus, der stod der, som blev kaldt'De Drie Snellekens\\\'. En swift var navnet på en drikkebæger i oldtiden.
4-anden gade lige ind i Stoofstraat og for enden drej til højre ind i Postelstraat.
Stoofstraat skylder sit navn til de badehuse, der lå i denne gade i oldtiden. Folk kaldte sådan et hus dengang'komfur\\\'; de var ikke kendte. I Postelstraat et af de mange gæstehuse, som Den Bosch plejede at have. Det blev grundlagt i 1443 af Margriet Spijkers, som var begyn på Klein Begijnhof, som Begijnestraatje stadig minder om. Dette gæstehus, som bestod af to boliger, husede'fire gudfrygtige kvinder med hæderlig samtale og god opførsel\\\'. Ifølge historikeren lå den'i en korridor på Postelstraat\\\'.
5-Første gade til venstre ind i Uilenburgstraatje og for enden af gaden til venstre ind i uilenburg.
Kvarter beliggende på vestsiden udenfor den ældste bykerne. Kom inden for voldene under opførelsen af den anden bymur i 1383. Store stenhuse blev tidligt bygget. Vughterstroom flyder centralt gennem bydelen, langs hvilken en gade løber. Denne bysituation opstod kun længere i byen ved Marktstroom (Tolbrugkwartier)
6-Ved enden af gaden drej til venstre ind i Capucijnenpoort og for enden drej til højre ind i Postelstraat.
Postelstraat, der fejlagtigt undertiden kaldes Apostelstraat, skylder sit navn til det tidligere tilflugtshus i det stadig eksisterende Abbey of Postel. I 1258 havde klosteret modtaget et hus der af en generøs Bosch-borger ved navn Lambertus Sus. Oude Waterstraatje, som senere skulle blive Capucijnenpoort, førte over en bro over Diest. Postel var en fornem orden, hvilket blandt andet kan ses af, at flere munke var medlemmer af Illustere Lieve Vrouwe Broederschap, og ikke alle kunne blive det lige sådan. I 1613 blev en del af huset solgt til kapucinerne, og siden bærer gaden navnet Capucijnenpoort.
7-Ved Vughterstraat drej til højre, hvorefter ± 150 meter drej til venstre ind i Kuipertjeswal.
Denne gade løber, hvor bymuren var før 1400, og Heilig Kruispoort stod ved krydset med Vughterstraat. Heilig Kruispoort blev dengang kaldt Vughterbinnenpoort.
8-Ved enden af gaden, drej til højre ad Parklaan, i retning mod bastion Vught.
Rester af bymur med bastion og tårn. Før Binnendieze blev udfyldt langs denne allé, var der tre broer over den, den første hed Marggraffbruggetje. Det blev revet ned under krigen, men derefter genopbygget af familien vd Wielen (sidste bygård), den anden tilhørte cigarfabrikken De Leeuw, den tredje førte til Tilmanshofje.
9-Ved bastion Vught omkring hotel Chalet Royal mod Westwal.
Sådan hed gaden førhen til og med det, der nu kaldes Buitenhaven, altså hele vestsiden af byen. I undergrunden er der stadig rester af den middelalderlige bymur. Rester af bymur med tårn.
10-anden gade drej til højre ind i Katerstraat og for enden drej til venstre ind i Vughterstraat.
Vughterstraat blev først til under den første udvidelse af byen, som fandt sted mellem årene 1250 og 1352, selvom der må have været huse der før det.
11-anden gade til venstre ind i Achter de Boomgaard og for enden drejes til højre ind i Sint Janssingel.
Berewouthof, tidligere kasernebygning fra 1744. Bestående af tre vinkelrette fløje, der åbner en åben gårdhave. Facaderne af rent murværk indeholder brede vinduer med segmenterede reliefbuer. Vinduer i facader på gården er delvist beklædt med bårer. Murstensrende udhæng. Højre sidevæg er pudset tudgavl med top- og skulderstykker, murstensbånd og T-rammevinduer med segmenterede reliefbuer. Venstre sidefacade er en tudfacade med top- og skulderstykker og fletninger af rent murværk. Mod denne facade ses et trapperum fra ca. 1935. Enkeltformede egetræsbjælker. Baldakin med fyr tagbjælke udstikker med saksespær med bjælke. Over den centrale indgang ses en hård stenplade med årstallet 1744. Smuk bygning af enkel, men harmonisk arkitektur og af arkæologisk værdi.
12-anden gade lige ind i Walpoort og for enden drej til venstre ind på Molenstraat (tip! Kanalrundtur Binnendieze)
Ruienburg betyder hyppig eller regelmæssig skrælning af majs, og det forekommer os ikke så mærkeligt, især for dette kvarter. Det korn, som byen havde brug for, blev hovedsagelig bragt ind gennem St. Janspoort. Og flere gadenavne i området fortæller os, at det her må have været ét rigtigt korncenter: de to Korenstraatjes, hvor mange kornkøbere og også forstanderen for deres laug boede, Korenbrug, Korenbrugstraat og også Lepelstraat: repel var navnet af en middelalderskæppe. Der var også et hus i dette kvarter kaldet'De Corenberch\\\'. Og i Karrenstraat, hvor folk parkerede deres vogne, og hvor der blev handlet meget majs på kroerne, bar en bygning faktisk navnet'De Hollandsche Rullewagen\\\'. Derfor forekommer det os sandsynligt, at der har været en eller flere Kornmøller i dette Egn. Måske var vandmøllen, som man fandt spor af for nogle år siden ved Molenstraat, en skrællemølle, som man stadig kan finde i Groningen-provinsen.
13-Einde Molenstraat drej til venstre ind i St. Jansstraat for enden af St. Jansstraat drej til højre ind St. Janssingel og ved det næste vejkryds drej til højre ind i Visstraat til startpunktet.
Denne gade blev bygget på det tidspunkt, hvor's-Hertogenbosch fik en jernbanelinje, hvor Vismarkt plejede at ligge indtil den tid (1874). Visstraat og i forlængelse heraf Stationsweg gjorde stationen mere tilgængelig.