Fortsæt med at gå til NP De Weerribben

Denne anstrengende gåtur på mere end tredive kilometer tager dig rundt og gennem nationalparken Weerribben. Uanset hvor uberørt og naturligt miljøet ser ud, er hver kvadratmeter her lavet af menneskehænder. I løbet af tre århundreder udgravede indbyggerne tørven for at lave tørv. For eksempel ændrede landskabet sig til et sumpet sumpområde, hvor man ser en smuk blanding af træer, endeløse rørbede og vand, masser og masser af vand. På kanten af nationalparken kan du gå et par kilometer langs Steenwijk-Ossenzijl-kanalen. Du ser mange kanaler og grøfter i landskabet. Næsten alle ender på Kalenbergergracht, den brede vandvej, der i århundreder var Weerribbens færdselsåre. Især når ruten fører dig gennem Weerribben oplever du den nærmest øredøvende stilhed. Her hører du hovedsageligt naturen: vinden susen gennem sivene, sangen fra rørsanger og rørsanger. Og hører man et plask i vandet, kan det være en and, men også en odder: Der bor flere par i Weerribben. I foråret sørger de mange fugle dog for travlhed af aktivitet, selvom det vil lyde som musik i de fleste naturelskeres ører. Udover naturen vil du også stifte bekendtskab med områdets kulturhistorie under denne gåtur. Du passerer gennem små byer som Ossenzijl, Baarlo, Kalenberg og, ja, Holland. Hvis du går langs Hoogeweg, vil du se flere monumentale gårde fra det nittende århundrede, såsom det tidligere farverhus Marten en Jikke på nummer 2. I slutningen af det nittende århundrede boede her småbønder, som tjente penge om vinteren ved at hugge siv eller gravning af træer, tørv. Mill de Wicher ligger også på denne vej. Denne edderkoppemølle fra 1982 dræner det omkringliggende område. Møllen er en erstatning for en tilsvarende mølle, der blev revet ned her i 1943.